16 In Økonomi

Om privilegie-blindhed

Et af de emner, som jeg ikke synes berøres nok i FIRE-bevægelsen, er emnet: “privilegie”. Særligt, når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt alle kan blive økonomisk uafhængige, og svaret er: “Når jeg kan, så kan alle”, så bliver privilegie-blindheden særlig udtalt.

Når jeg har skrevet om mit ønske om at blive gældfri og med tiden måske endda helt økonomisk uafhængig, så har jeg prøvet at være ærlig om de forhold der gør, at jeg overhovedet kan sidde med disse overvejelser. Min nøjsomhed/sparsommelighed har nemlig siden jeg blev færdig med mit studie (og særlig da min kæreste også blev færdig), været et aktivt tilvalg og ikke affødt af nødvendighed. Og det prøver jeg at være helt ærlig om.

Jeg prøver også virkelig at gøre en indsats for ikke at være blind for de privilegier, der har ført os hertil, herunder:

  • Familiebaggrund: Jeg er fra en familie (fordelt på to hjem), hvor det var naturligt at tage en videregående uddannelse, og mine forældre har støttet mig i denne beslutning, selvom det betød mange år med økonomisk smalkost.
  • Økonomisk opdragelse: Jeg er vokset op familieforhold, hvor økonomisk sund fornuft var en del af opdragelsen. Jeg blev advaret (aka skræmmekampagne ?) om faren ved forbrugslån, og har som barn set mine forældre købe genbrug, passe på sine ting og generelt ikke leve over evne på noget tidspunkt.
  • Samliv: Jeg har boet samme med den samme kæreste i snart 20(!) år. Vi har undervejs kunne dele alle udgifter, hvilket gør det billigere at leve og da vi har formået (indtil videre ?) at blive sammen, har vi undgået de omkostninger, der er forbundet med skilsmisse og opdeling af aktiver.
  • Migselv: Jeg er hvid, heteroseksuel og rundet af middelklassen, derfor møder jeg i min hverdag markant mere goodwill og åbne døre, end hvis det ikke var tilfældet. Det er nemt at være blind overfor den medvind dette giver i livet.
  • Helbred: Jeg har (7,9,13) undgået større, livsændrende sygdom, og har derfor kunne arbejde hele mit voksenliv, kun afbrudt af barslerne. Man kan naturligvis gøre visse ting for at holde sig sund, men generelt er et godt helbred et spørgsmål om held, og det er mere et lotteri end udtryk for beviste valg, om man rammes eller ej.
  • Positivt sind: Bortset fra periode med teenage-sortsind, så er jeg optimistisk af natur, og ser generelt positivt på de ting, både gode og dårlige, der sker i mit liv. Det er muligt at ændre din grund-indstilling med hårdt selvudviklingsarbejde, men jeg tror på, at man er født med et sind, der kan tilte til den positive eller negative side, og at det er denne grund-indstilling man har at arbejde videre ud fra.
  • Samfund: Jeg er født og opvokset i et samfund, der struktuelt og lovgivningsmæssigt er indrettet på en måde, så jeg som kvinde har kunne tage uddannelse, kunne holde barsel og fastholde arbejdet på trods af, at jeg har fået børn. Jeg har derfor ikke skulle vælge mellem børn eller karriere, men har i en vis grad (læs: i ganske lavt gear) kunne have begge dele.

Jeg har garanteret glemt en masse, men ovenstående liste er blot for at vise alle de steder, hvor jeg (og sådan nogle som mig) kan have særlig medvind i forhold til at have en sund økonomi og måske på den længere bane kunne opnå en form for økonomisk uafhængighed. Og for at vise, at svaret på, om alle kan gå samme vej, bare ikke er så nemt at svare på, som nogle privilegie-blinde FIRE-folk gerne vil have det til at være.

Når det er sagt, så vil jeg stadig mene, at de fleste vil have glæde af at få overblik over sin økonomi, og gøre det til en vane, aldrig at bruge mere end man tjener.

Tænker du over privilegie? Og hvad har jeg glemt?

God fredag derude 🙂

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

You Might Also Like

16 Comments

  • Reply
    Johanne
    8. februar 2019 at 16:28

    Det er så fedt at se dig berøre privilegier (ikke fordi jeg før har haft den opfattelse at du var blind for dem). Jeg synes det er et kæmpe overset område, og bliver så sur hver gang jeg ser nogle proklamere: “Hvis jeg kan, så kan alle”
    Jeg har ikke selv hele listen (fysisk helbred kæmper jeg stadig og måske altid med) men en stor del af dem, og bare det at være født i det rigtige samfundslag, med vores hudfarve og have fået en uddannelse er kæmpe. Og jeg vil aldrig tage det for givet.

    • Reply
      Jane
      10. februar 2019 at 19:32

      Hej Johanne. Det er et emne, som jeg har tænkt meget over, særligt fordi jeg føler, at jeg har/har haft umådeligt meget medvind i mit liv – og det håber jeg aldrig, at jeg bliver blind overfor. Og jeg håber, at det bliver muligt for mig at finde måde at give medvind til andre, som har brug for det 🙂

  • Reply
    Kirstine
    8. februar 2019 at 17:10

    Rigtig vigtigt emne, som det nok i det hele taget er sundt at meditere lidt over en gang imellem. Jeg er selv sikker på at en stor del af mine relative økonomiske tryghed kan føres tilbage til at mine forældre er skolelærere (i modsætning til de fleste af naboerne der var landmænd,lastbilchauffører og syersker) og det svineheldig at jegblev færdig på uni et halvt år før finanskrisen. Mine studiekammerater fra årgangen efter, har haft meget sværere ved at få fodfæste! God weekend 🙂

    • Reply
      Jane
      10. februar 2019 at 19:35

      Nemlig, et super vigtigt emne. Det er så nemt at overse de steder, hvor man selv har været heldig, og sparke nedad med et “når jeg kan – så kan alle” – når det nu ikke er helt sandheden. God søndag 🙂

  • Reply
    M
    9. februar 2019 at 7:44

    Det er lige præcis det her, mange af FIRE-folkene mangler at indse. Hvis de gjorde, ville de måske også stemme på noget andet end LA, men det er en anden snak 😉
    Jeg deler i øvrigt de samme privilegier, men har valgt en lang videregående, som næppe fører til de heeelt høje lønninger. Samtidig har jeg fået børnene tidligt, hvilket også gør FI(RE) rimelig svært – jeg kommer sent ud på arbejdsmarkedet og kan/vil ikke knokle alle mine vågne timer, for at få det fedt engang i fremtiden, mens ungerne sidder og mangler mig nu. FIRE-typerne er, så vidt jeg kan se, altid enten barnløse eller har fået 1-2 børn sent i livet, efter at have givet den gas med karriere i årevis. Det giver en helt anden økonomisk udvikling igennem et liv. Min model har også fordele – bare ikke økonomisk 🙂

    • Reply
      Jane
      10. februar 2019 at 19:37

      Tak for din kommentar – jeg er helt enig. Hvis det skal blive en reel samtale om, hvad der er muligt for hvem, så skal vi også være ærlige om, hvilket starting point vi kommer fra – og hvordan det reelt gør en forskel. Det skal ikke være en sovepude for nogen, men det ville klæde “enhver-er-sin-egen-lykkes-smed”-folket med lidt selvindsigt 🙂

  • Reply
    Hazel
    9. februar 2019 at 8:19

    Tak for det her indlæg, Jane. Det er også et emne, der ligger mig rigtigt nært om hjertet, og hvor jeg ikke tror, at der er særligt mange der gør sig klart præcis hvor stor, men indirekte betydning visse af punkterne har. Bare sådan noget som at man som kronisk syg (i hvert fald med visse sygdomme) ikke kan få en livsforsikring, og uden livsforsikring kan det være svært at få et huslån, hvilket betyder, at man enten bliver afskåret fra dét marked eller, hvis man er i et parforhold, kan få svært ved at undgå en økonomisk indretning, hvor den anden står for huslån + betaler af på det, mens en større del af ens egen indkomst så går til den daglige drift. Eller bare at man er dårligere stillet til at få et job, hvis man har været syg under ens studietid og er blevet forsinket uden samtidig at have haft nogle relevante studiejobs.

    Men når det så er sagt, så er mange privilegier jo ikke hverken-eller, og selvom jeg selv nok kun kan sætte uforbeholdent kryds ved 2-3 af dine punkter, og selvom der er en del punkter, hvor jeg måske ikke har fået så meget med, så er der alligevel noget at bygge på. Og det er altid værd at stræbe efter en sund, robust økonomi, uanset hvem man er 🙂

  • Reply
    John
    9. februar 2019 at 15:40

    Læste fra artiklen på Politiken at du er jurist. Hvad med at gå ned på halv tid og bruge nogle frivillige timer på social retshjælp? Eller er det alligevel for meget tab af privilegie/prestige/status/frihed?

    • Reply
      Stine
      9. februar 2019 at 20:06

      Det var dog en mærkelig kommentar, John!

    • Reply
      Jane
      10. februar 2019 at 19:29

      Kære John, jeg kan vist ikke læse din kommentar, som andet end et angreb på mit valg om fortsat at arbejde fuldtid – indtil den dag, hvor jeg er økonomisk uafhængig. Det er mit valg, dit ville måske være et andet.
      Med den juridiske viden jeg har “samlet” op via mit arbejde, nemlig indenfor finansiel compliance, så er jeg til sølle hjælp i en social retshjælp. Men jeg håber da at kunne give tilbage til samfundet via frivilligt arbejde, måske foredrag om privatøkonomi for unge, hvem ved – så langt har jeg ikke tænkt endnu. God aften til dig.

  • Reply
    Lisbet
    10. februar 2019 at 8:30

    Privilegier såsom godt helbred/trivsel hos en selv og ens nærmeste giver overskud. Overskud frigiver ressourcer:)

    • Reply
      Jane
      10. februar 2019 at 19:23

      Kære Lisbet, du har helt ret. Jeg tror jo også på, at med mere privilegie, og deraffølgende overskud, kommer et ansvar for at være noget for de mennesker, som man kommer i kontakt med 🙂 Jeg tror på, at man kan bidrage til samfundet på andre måder end at blive i et 37 timers job indtil 70-års alderen… #væksterikkealt

  • Reply
    Tom
    27. marts 2019 at 20:07

    Ja jeg takker Gud for mine privilegier hver dag… Jeg kan ikke ligefrem påstå jeg har haft medvind det meste af livet, da jeg var aktiv alkoholiker i 20 år, men i de sidste 14 år har jeg været ædru og der er det kun gået fremad. Du har glemt mange ting, men det at have et hjem og kan spise dig mæt hver dag (med mindre vi taler selv valgt faste) er jo nok det vigtigste og det er trods alt de fleste i Danmark forundt. Jeg bor selv i en campingvogn, men på ingen måde af nød, det er et helt bevist valg og har ingen problemer med at spise mig mæt hver dag.

    I økonomi og sådan set på alle andre områder af mit liv, lever jeg efter Gud’s principper… Det vil siger jeg betaler tiende (10% af min indtægt tilbage til riget) og lever efter principper – giv og der skal dig gives, så jeg budgettere med 20% til velgørendehed + det løse og jeg mangler aldrig penge, men har tvært i mod i overflod.

    Penge er jo ikke noget værd, før vi sender dem ud at arbejde og det er til stor glæde og velsignelse for en selv, når man kan se hvilken velsignelse de gør for andre mennesker.

    Jeg elsker mit liv og er Gud meget taknemmelig for det, men jeg har selvfølgelig også set og oplevet det modsatte og på den måde ved jeg hvor velsignet jeg er, alene ved jeg i dag er i stand til at elske.

  • Reply
    Laura Wilshaw Engberg
    16. oktober 2019 at 13:53

    Nu blev jeg bare endnu større fan. Tak for et meget vigtigt og skarpt indlæg ❤️

    • Reply
      Jane
      18. oktober 2019 at 4:54

      Tak for de fine ord 🙂

  • Reply
    Oktober i strik – Frk Garn
    29. oktober 2019 at 12:05

    […] Janes indlæg om privilegie blindhed her. Og sæt det så i et bredt perspektiv over for andre områder hvor man kan være priviligeret. […]

  • Skriv et svar til Jane Cancel Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.