0 In Anbefalinger

Hvad jeg køber, når jeg køber …

Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket.

Når jeg taler om købestop, så kan det godt være lidt misvisende, for selvfølgelig køber jeg noget, indimellem. Jeg køber mad, tøj, undertøj og strømper (når det gamle er slidt op), en smule make up og en sjældent gang nyt til huset, haven eller drengene. Reglen er, at vi altid først ser om vi kan købe tingene brugt (undtagen maden), derefter køber vi så bæredygtigt som muligt, og lets face it, nogle gange, så køber vi bare det, som er nemmest. Ingen hellige køer her.

Idag vil jeg gerne anbefale nogle bæredygtige, fine virksomheder, som jeg selv bruger, og som jeg gerne anbefaler.

Undertøj

Dilling-underwear, en dansk virksomhed med hovedsæde i Kolding, der er hundrede-meter-mester i lokale, bæredygtig produktion. De kender alle led i deres produktionskæde indgående, og deres tøj er virkelig lækkert basis og holdbart.

Organic Basic, også en dansk virksomhed med bæredygtig profil. Jeg har endelig taget mig sammen til at prøve bh’erne derfra, og jeg er kæmpe-fan. De er så behagelig og helt enkle.

Anti-engangsprodukter

I-love-green har fine alternativer til engangsprodukter. Jeg har endelig fået anskaffet den hippie-kop, som jeg har talt så meget om, og den har allerede skabt lidt snakke på mit arbejde om hvor fjollet engangs-papkopper egentlig er.

Menstruations-koppen er en game-changer. Livet bliver nemmere og en tand mere zero-waste, win-win.

Bøger, oh alle bøgerne 🙂

Jeg bruger altid biblioteket til første gennemlæsning af bøger, og så er det kun de allerbedste, som rykker fast ind i hjemmebiblioteket. Nyest ankomne til samlingen er Zero Waste af dygtige Bea Johnson, som endelig er udkommet på dansk 🙂

Iøvrigt, så kæmper jeg stadig med de nye skærm-vaner, men jeg tror på, at det bliver nemmere i weekend #ikkenaivbareoptimist 🙂

Hav en dejlig weekend derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.