6 In Økonomi

Black Friday er ikke problemet

Det er blevet så nemt, og lidt oppe i tiden at hade Black Friday, og jeg har da også selv pippet lidt i den retning gennem tiden. Men faktisk, så er det ikke Black Friday i sig selv, der er problemet. Black Friday virker blot som en forstærker for de forbruger-tendenser, som i forvejen hersker i det enkelte menneske.

Så hvis du er en bevidst forbruger, så vil du måske bruge Black Friday til at få 25 procent på en vinterjakke, som du i forvejen havde planlagt at købe, og rent faktisk mangler. Hvis du er en non-shopper, så køber du ikke noget denne dag, ligesom alle de andre dage. Og hvis dit gear er sat ind på overforbrug, a la mere vil have mere og lykkes findes i webshoppen, så giver du det nok ekstra gas denne dag.

Men det er for nemt at skyde skylden på en enkelt dag. Black Friday får os bare til at melde rent flag, og komme ud af busken som den slags forbruger vi nu engang er. På godt og ondt. Hvis Black Friday, som koncept forsvandt igen som dug for solen, så ville vi stadig have en overforbrug/brugogsmidvæk-kultur, og før den forsvinder, så er vi stadig på vej ud over kanten rent ressourcemæssigt.

Og så mangler vi lidt at tale om privilegie, igen. For det er nemt for mig, en (forholdsvist) velbetalt, akademikertype at rynke på næsen af lange køer foran butikkerne, tilbudsjagt og frygt for at gå glip af et lave priser. Men jeg tror da, at der er mere end een i køen, som er ude og købe børnenes julegaver og hvis økonomiske liv gøres lidt nemmere af, at der er noget at spare denne dag.

Men mon ikke de fleste af os, almindelige og uperfekte mennesker, kan have godt af at tænke en ekstra gang over, hvorfor vi jagter de lave priser, mangler vi virkelig flere eller nye ting, eller kan vi bare lade være med at købe noget nyt. Også denne dag?

For at citere min yndlings-radiovært Dave Ramsey: “We buy things we don’t need with money we don’t have to impress people we don’t like”. 

Lad os bare lade være.

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

You Might Also Like

6 Comments

  • Reply
    Maria
    23. november 2018 at 13:02

    Hej Jane.
    Hvor har du ret.
    Men man må også sige at butikkerne i den grad spiller på alle tangenter en dag som i dag.
    Mvh Maria

    • Reply
      Jane
      23. november 2018 at 21:03

      Absolut, så er det smart allerede at have forstået mekanismerne, så man kan undgå at blive “offer” for deres tricks. God aften til dig 🙂

  • Reply
    Sidsel
    23. november 2018 at 14:33

    Spot on! 🙂

    • Reply
      Jane
      23. november 2018 at 21:04

      🙂

  • Reply
    Living with Less
    23. november 2018 at 17:29

    Hej Jane,
    Har du leggings i merinould fra Dillings? Og hvordan synes du i så fald at de er i størrelsen?
    P.S. Jeg bruger Black Friday til at købe julegaver 🎄

    • Reply
      Jane
      23. november 2018 at 21:04

      Hejsa. God ide, jeg kan dog ikke forholde mig til julegaver før december, men det er bare mig 🙂 Og min erfaring med Dilling er, at man skal bruge en størrelse større end normalt. 🙂 kh jane

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.