2 In Økonomi

Hvad er din pengehistorie?

Hvad er din pengehistorie? Er det, at du ikke “har styr” på dine penge og at du ikke kan “finde ud af tal”. Eller er det, at det er nemt for dig at tjene penge og få dem til at blive hængende og til at yngle?

En af de største forandringer i min tilgang til penge skete, da jeg opdagede om mig selv, at jeg lykkeligt kan leve for ganske lidt. Derefter er alle bekymringer omkring penge forsvundet. Og da jeg begyndte at føre regnskab med, hvordan jeg brugte mine penge og lagde en plan og fulgte den, så føltes det som om at pengene “bare dukkede op”. En forsikringssum, en lønforhøjelse, penge tilbage i skat, fødselsdagpenge osv. Det føltes som overflod.

Og pengene forsvandt ikke bare. Jeg havde nemlig vænnet mig til at leve for noget mindre end det, som jeg allerede tjente, stadig uden at jeg følte, at jeg manglede noget. Så ekstra penge på bankkontoen, gav ikke et akut shoppebehov, nærmest tværtimod.

Har du oplevet, at der fulgte en anderledes tilgang til penge med efter, at du fik større fokus på din privatøkonomi?

Og vil du dele din pengehistorie?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Elisa
    26. oktober 2018 at 19:00

    Jeg kunne godt tænke mig at få mere hånd om mit forbrug, men jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal gøre det på den bedste måde i forhold til mig selv. Mit kendskab til mig selv siger mig, at det er meget farligt for mig at sætte regler op – så snart jeg så ikke kan overholde en regel, bliver jeg led og ked af det og skuffet over mig selv, hvilket fører til at bryde reglen i endnu større omfang. Jeg har prøvet det med vægttab (de der ekstra fem-syv kilo, du ved), og jeg synes stadig, det er enormt svært at finde balancen. Jeg er begyndt at læse din blog her den anden dag på opfordring af en veninde, og jeg synes, den er rigtig interessant. Flere af dine gode råd er ubrugelige for mig – for jeg er en helt anden slags person end dig. Men det er også helt ok. Jeg følger med og tager det, jeg tænker kan bruges i mit liv uden at ende i pengeskam og mere overforbrug. ❤️

    • Reply
      Jane
      26. oktober 2018 at 21:04

      Tak for din kommentar, og velkommen til 🙂 Mit ønske er netop at fortælle min egen historie og opmuntre andre til at tage stilling til deres økonomi og forbrug. Så tag blot hvad du kan bruge, og lad resten ligge, og del gerne, hvis du finder ud af, hvad der virker for dig – det kan andre måske bruge 🙂

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.