Minimalisme

Om at være på vej …

Tak til Plantesmilet for at beskrive, hvordan det hele også kan føles. Når man er i en oprydnings- eller flytteproces, så skal der ofte ikke så meget til før alt virker uoverskueligt. Og hvis vi så smider et eller flere små børn oveni ligningen, så bliver det da først “sjovt”. Det minder mig om tiden, hvor mine børn var små og jeg forsigtigt startede mit projekt med at fjerne det overflødige fra vores hjem og fra mit liv. Tid var absolut en mangelvare, så det gjalt om at lægge indsatsen der, hvor den ville give størst udbytte. For mig var det køkkenet, med dets overfyldte skuffer, med ting vi aldrig brugte. Og mit tøjskab, fyldt med fint tøj fra dengang jeg ikke havde børn, og min hverdag så meget anderledes ud.

Jeg ryddede op og ryddede ud, i aftentimerne eller i en sjælden time, hvor drengene sov samtidig. Og det tog lang tid. Men stille og roligt kunne jeg se, hvordan jeg fik skabt mere plads, og en my smule mere overskud, efterhånden som jeg ikke skulle grave mig igennem tre lag i bestikskuffen, før jeg nåede frem til det, som jeg skulle bruge. Jeg sparede tid, og følte mig lidt sej over at gøre hvad jeg kunne for at gøre vores hverdag rar at være i, både for børn og voksne.

Jeg føler, at vi er nået langt siden 2012. Nu kræver det blot, at vi løbende vedligeholder “oprydningen”, og sørger for løbende at skille os af med de ting, som vi ikke bruger mere. Hvilket i vores familie ofte er drengenes tøj, som sendes videre til en veninde og legetøj, som de stille og roligt vokser fra. Og jeg skal gerne indrømme, at det er meget nemmere at vedligeholde end at starte forfra, men det er virkelig arbejdet værd.

God fredag derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

Relateret indhold

1 kommentar

  • Besvar
    Kirstine
    8. september 2018 at 18:25

    Tak, Jane, hvor er du sød! Og du har ret, det er en rejse. Som for mig forhåbentlig fører i retning af lidt færre ting og meget mere plads til mig selv – uden at blive møflet rundt af andres behov og min egen konfliktskyhed 😉 Go lørdag fra en nu noget mindre PMSramt medsøster 😉

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.