Bæredygtige hverdagsvaner

Sukker sucks

Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket.

Jeg har skrevet om mit had/kærlighedsforhold til sukker mange gange før her på bloggen, og jeg kan godt blive træt af at høre mig selv køre rundt i den samme rille. Ja, sukker er vildt dårligt for mig. Både fysisk og psykisk. Og ja, jeg burde virkelig ikke spise særligt meget af det. Men problemet er, at når først det ustabile blodsukker og den deraffølgende sukkertrang først har fat i mig, så er der ingen stopknap og jeg spiser alt sukkeret. Også det, som jeg ikke særligt godt kan lide.

Jeg synes, at min navnesøster har beskrevet det rigtigt fint, at hvis man har det som os, så er lidt aldrig nok – og at spise ting med sukker i, vil aldrig føre til en følelse af at have fået nok – men bare til lyst til mere og mere. Siden jeg fik diagnosen PCO, har jeg læst en del om hvad sukkeret egentlig gør ved en krop, som ikke kan tåle det. Og jeg har holdt mig helt fra sukker i lange perioder, hvor det er gået helt fint. Men, og der er et men, jeg ender ofte med en følelse af, at det er synd for mig, og jeg føler mig udenfor, når jeg skal have særkost. Og jeg mangler det sociale element, som det giver at dele kage eller slik på arbejde. Og det er også et tab af identitet ikke længere at være hende, som kaster sig frådende over slikskålen.

Til gengæld, så er jeg efterhånden ved at være så gammel, at jeg godt kan indse når jeg har skabt dårlige mønstre for mig selv, og jeg vil gerne gøre en indsats for at droppe de dårlige vaner een gang for alle. Og faktisk, så er jeg (stort set) stoppet med at bide negle, hvilket har været min ultimative værste dårlige vaner i maaaange år. Og det holder denne gang, hvilket har givet mod til mere.

Sukkerstoppet i denne omgang har varet 1½ uge, og det går faktisk rigtigt fint. Jeg bruger samme metode, som jeg har beskrevet her, og faktisk så holder min nye vane med at stå op med det samme, når vækkeuret ringer. Hvilket jeg er ret stolt over. Det er også gået op for mig, at jeg har brug for ikke at føle, at det er synd for mig. Så jeg har givet mig selv lov til at spise sukkerfrie alternativer, hvilket særligt giver mening fordi jeg ikke har droppet sukker for at tabe mig, men for at genvinde mit gode blodsukker, så jeg igen kan mærke, hvornår jeg rent faktisk er sulten, og hvilket mad der er godt for mig at spise.

Jeg tror, at fejlen de sidste par sukkerstop-forsøg har været, at jeg prøvede at lave en supermand og droppe alt snackeri, og det bliver bare for surt. Og hvis jeg føler, at det er synd for mig, så er jeg hurtig til at finde dårlige undskyldninger for at spise sukker igen. Og jeg kunne godt tænke mig at holde sukkerstoppet denne gang, sådan for alvor. Allerede efter 1½ uge kan jeg mærke, at min appetit er mere normal, min hud er pænere, min mave mere (lad os bare sige) regelmæssig, mit humør tusind gange mere stabilt og jeg “føler” verden igen. Så jeg har svært ved at finde en grund til at spise sukker igen. Så måske holder det denne gang – sådan for alvor 🙂

Har du nogle dårlige madvaner? Eller er du perfekt?

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.