Et bæredygtigt liv

Mere om lister, og om at beskytte sit hoved

Mit arbejde med 360 graders listen, handler i bund og grund om at beskytte mit eget hoved. Som David Allan skriver, så er dit hoved skabt til at få ideer – ikke holde ideer. Og har jeg opdaget, at når jeg går og prøver at huske på en masse ting samtidig, så er der ikke plads, eller båndbredde, til at tænke kreativt. Eller bare tænke. Så jeg er stor fan af at skrive de ting ned, som jeg gerne vil huske. Desværre så glemmer jeg ofte at få vedligeholdt listen – og så springer jeg opgaverne over og får ikke skrevet de nye projekter på – og så strander listen et sted i huset, hvor den støver til.

Det samme er egentlig sket igen. På ganske kort tid. Hvilket jeg tager som udtryk for, at jeg har en indre modvilje mod at have overblik over de ting, som jeg gerne vil have gjort. For hvorfor skulle jeg ellers “smide bogen væk”. Suk. Så nu har jeg fundet bogen frem igen – giver den en fast plads på mit skrivebord – og går tilbage til planen om at få krydset bare et punkt af listen hver dag.

En anden ting, som jeg har opdaget er, at jeg trives rigtigt godt med at få gjort tingene færdig med det samme. Et praktisk eksempel er, at vi skulle have ryddet op i skuret, hvilket kæresten kastede sig over lørdag. Og da han var færdig, så passede det lige med, at han kunne nå på genbrugspladsen med de overskydende ting. Så hele projekt “ryd-op-i-skuret” var igangsat og fuldendt på samme dag. Det skaber en fed energi, at der ikke er nogen løse ender, der får os til at føle, at vi endnu ikke er nået i mål, og dermed kan sætte et kryds ved det punkt.

Det er jo ganske lavpraktiske råd, som bliver givet her på kanalen. 1) skriv tingene ned. 2) gør tingene færdig med det samme 🙂 Men helt ærligt, så er det jo også en lidt minimalistisk tilgang til at “få tingene gjort” og det passer mig fint 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

2 kommentarer

  • Mette

    Jeg har også undersøgt Økovejen,og det jeg høre er at de pakker så emballage frit som muligt, så der, afhængig af hvad du bestiller, kun er papkassen der skal til genbrug.

  • Saga

    Jeg har fået en del, hvor grøntsagerne var overvældende pakket ind. Men papkasserne er gode og solide og en god mellemstørrelse. Jeg har brugt dem til opbevaring rundt om i huset (så kan man også flashe masser af røde Ø’er :’-D

Skriv et svar til Mette Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.