Købestop Minimalisme

Den dag jeg fik nok

Jeg har aldrig været den store shopper, så min overgang til at holde købestop, have en lille garderobe med hjemmelavet tøj eller genbrug, var hverken drastisk eller svær. Helt enkelt, så fik jeg bare nok. Nok af at bruge tid og penge i butikker, uden at føle, at jeg blev færdig med at anskaffe mig mere eller nyt. Nok af at købe nyt af vane eller pres (?) og nok af at føle, at jeg skulle følge med “nogen”. Dråben for mig, blev en helt tilfældig shoppetur med en god veninde, hvor jeg kom hjem med tre (!) næsten ens trøjer fra H&M, som jeg ikke manglede og med følelsen af hellere at ville blive modig nok til at gå med mine hjemmestrikkede trøjer offentligt.

Så jeg satte en streg i sandet, og har ikke set mig tilbage siden. Efter fire år er cirka halvdelen af indholdet i mit klædeskab hjemmelavet, og den anden halvdel er købt som genbrug. Jeg shopper ikke mere “for sjov”, men køber eller laver”nyt”, når jeg har slidt noget eksisterende op – eller der opstår et reelt behov.

Købestoppet har bredt sig til resten af mit liv, og har gjort hele vores familie til kritiske forbrugere, som kun køber ganske få ting, helst genbrug og generelt lever så enkelt som muligt. Ved at fjerne overflødige ting og tøj fra vores hus og hverdag, er det blevet nemmere for os at mærke, hvad vi gerne vil bruge vores tid og penge på. Jeg giver købestoppet æren for, at vi snart er gældfri (på nær realkreditslånet i huset) og føler os frie til at leve et liv uden stress.

Og ved at lukke øjnene for reklamer og deres budskab om, at vi ikke er nok i os selv, er det nemmere at mærke efter, hvad vi rent faktisk mangler og har lyst til at anskaffe os. Og ved at vænne os til at lave ting selv, hacke eksisterende ting til at løse et nyt behov eller bare klare os uden, så skaber det en følelse af “kan-selv-vil-selv” og stolthed. Fremfor en konstant følelse af mangel. Mrs. Frugalwoods skriver om friheden, der ligger i at insource løsningerne på sine behov, og om hvordan det har gjort deres ægteskab stærkere at være fælles om at løse opgaverne i hjemmet, fremfor blot at betale sig fra det.

Det er den samme følelse af stolthed og kick-ass-ness, som jeg føler når jeg selv syer en top, lapper et par af drengenes jeans eller finder den perfekte habitjakke til 50 kroner i genbrugen. Følelsen af, at jeg “kan-selv-vil-selv” og at jeg selv bestemmer over mit eget liv. Og jeg kan give slip for frygten over ikke at have nok, eller være nok, når jeg ved, at jeg kan løse problemerne selv og ingen kan bilde mig ind, at jeg bliver lykkeligere af at købe den nye dims i sæsonens farve 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

 

Relateret indhold

2 kommentarer

  • Besvar
    Marie-Louise
    9. april 2018 at 12:43

    Åh, hvor man kender det med at komme hjem med de samme ting. Gad vide hvad den psykologiske forklaring på det er? Da jeg ryddede op i mit skab forleden, fandt jeg 4 stort set ens sømandsstribede t-shirts… ej men hold nu op 🙂

    • Besvar
      Jane
      9. april 2018 at 17:11

      Jeg tænker, at vi alle har favorit-styles, som vi går efter – men fire lyder som lidt i overkanten 🙂

    Skriv en kommentar