5 In Økonomi

Om respekt for penge, og et nyt projekt

Jeg har opdaget noget. Jo mere respekt jeg viser for de penge jeg har, jo flere kommer der til mig. Jeg har ingen dybere teorier om, hvorfor det egentlig er sådan. Men tendensen er blevet mere og mere tydeligt for mig.

Da jeg startede mit købestop i 2014, begyndte jeg at se nærmere på, hvordan jeg kunne bruge mine penge på en måde, som gav større glæde for mig selv og min familie. Samtidig begyndte jeg at sælge ud af det tøj og de ting, som vi ikke længere brugte og som i stedet kunne være gavn for andre. Og som jeg har skrevet mere om i min Mini Money Detox, så fandt jeg også alle kontanter, som gemte sig i lommer og skuffer og alle gavekort, som vi ikke havde fået brugt i tidens løb, og sørgede for at bruge dem så vidt muligt fremfor at trække på vores opsparing.

Og jeg lavede en oversigt over, med hvilken hastighed jeg kunne forvente at betale mit SU-lån af, og udsigten var ikke videre positiv. Men med det nye fokus på at bruge pengene på en, for os, fornuftig måde, kom også en følelse af at have flere penge mellem hænderne generelt. Med et opdateret budget og regnskab, var det nemt at se hvor pengene “forsvandt hen” og om det var i overensstemmelse med vores planer og værdier.

Og det sjove var, at det gik markant stærkere med at betale SU-lånet af, end jeg havde forventet, selv med huskøbet, som kom “i vejen”. Og det samme er ved at ske med afbetalingen af banklånet. Det har hele tiden været meningen, at vi skulle betale banklånet af så hurtigt som muligt, men med et beløb tæt på den halve million (av), så havde jeg troet, at det ville tage virkelig lang tid. Men ligesom med SU-lånet, så er det gået meget stærkere end jeg havde forventet. Vi er ikke i mål endnu, men vi nærmer os med hastige skridt.

Jeg tror at pointen er, at når man sætter sig et mål, og får laser-fokus, så er det nemmere at få det til at ske. Og når det gælder penge, så er det bare nemmere at sætte sig økonomiske mål, hvis man på forhånd har skrevet ned, hvad pengene skal bruges på, og holder fast i planen. Og ikke kommer til at impulskøbe sig til en bankkonto i minus.

-0-

Når banklånet er væk, så bliver laserfokus rettet mod kæresten (mindre) SU-lån, og når det er væk, så er det min plan at kaste mig over investeringer med det fokus at skabe passiv indkomst og derved få endnu mere frihed til at gøre lige hvad jeg har lyst til 🙂 Formålet er ikke at skrabe penge sammen og sidde og tælle dem dagen lang som en anden Joakim Von And, men derimod at få de muligheder det kan give, hvis jeg ikke behøver at arbejde fuldtid længere (og får mere tid til at strikke) 🙂

Jeg har en drøm om at starte et projekt inspireret af Sugar Mamma TV, som med hendes “1000 dollar project”, har forsøgt at vise, at det er muligt at investere uden at være rig, eller spinke og spare og ikke have et liv. Men lige nu arbejdet jeg på at blive klogere på investerings-muligheder generelt, så jeg vender stærkt tilbage, når jeg har lidt mere viden at dele ud af 🙂

God lørdag derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

 

 

 

 

You Might Also Like

5 Comments

  • Reply
    Ditte Krogsgaard
    27. januar 2018 at 20:41

    Armen altså <3 Hvor er du bare mega sej og inspirerende. Genbrug, reperation og det at værdsætte sine ting er jeg opvokset med. Jeg elsker ting (det behøver bare ikke være i overflod) og jeg elsker at skabe (sy, strikke, lave mad etc). Jeg har bare aldrig haft nogen økonomisk sans og jeg har aldrig FØR synes det var sjovt. Da du for lang, lang tid siden skrev om dine tanker om at afbetale dit SU-lån satte det virkelig nogle tanker igang for mig. Jeg har i lang tid langsomt bevæget mig hen til et sted hvor jeg nu har et ret godt overblik over hvor pengene fosser hen. Næste skridt er så at stoppe/omdirigere de strømme der er uhensigstmæssige, hehe. Du er jo mange skridt foran ved at begynde at tænke i investeringer. Sejt altså. Det kan jeg slet ikke forholde mig til lige nu 🙂 Jeg vil dog glæde mig til at følge dine erfaringer. Det lyder spændende.

    • Reply
      Jane
      28. januar 2018 at 19:08

      Tusind tak for de søde ord, og fedt at du læser med 🙂 Jeg har store planer om at dele mine erfaringer, gode som dårlige, med investerings-junglen, så kan jeg måske inspirere lidt i den retning. Og dejligt, at du har fået overblik over forbruget – det er et godt første skridt. God aften 🙂

      • Reply
        Ditte Krogsgaard
        29. januar 2018 at 20:30

        Det er dejligt forsat at læse med her 🙂 Du gør det godt!

  • Reply
    Aino Aalykke
    28. januar 2018 at 7:40

    Hej Jane.
    Sådan, godt gået og mega interessant emne du bevæger dig ind på. Kender du Kvindeinvest.com ? Helle har skrevet en bog på dansk om investeringer for kvinder og endvidere har hun en spændende blog.
    God vind
    Kh Aino

    • Reply
      Jane
      28. januar 2018 at 19:05

      Hej Aino. Tak for tip, hende kender jeg ikke, men det lyder som en bog og blog, der kunne være relevant for mig 🙂 God aften.

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.