0 In DIY/ Minimalisme

NUUK (mini)

Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket.

Endelig er nyeste skud på opskrifts-stammen klar til salg. Jeg har skrevet NUUK om til en mini-version af sweateren, i størrelse 1-8 år, og har designet denne sweater til at blive strikket kun i den rene uld, da jeg ikke er vild med at bruge silk kid mohair til børn, da de giver for meget fnuller i næsen til at mine drenge er overbevist 🙂

Opskriften er skrevet til højlandsulden fra Garnudsalg, som klart er een af mine favoritter, men jeg kan også forestille mig, at den vil være lækker i en blanding af Baby Alpaca Silk, Alpaca  eller Baby Merino.

Det kommer nok næppe bag på nogen, at jeg er kæmpe-fan af at lave sit eget tøj og også gerne børnenes tøj. I skrivende stund har jeg en hjemmesyet nederdel og en hjemmestrikket sweater på, hvilket betyder at jeg er iklædt en nederdel, som ikke strammer og en sweater strikket af bomuld, uld og silke. Ingen akryl eller lignende 🙂 Jeg kan ikke forestille mig noget mere luksus end det 🙂

Iøvrigt så har den sidste tid med mange tanker, mange potentielle ændringer i vores liv, og deraffølgende nervøs energi betydet, at jeg endelig har fået gennemgået alle mine papirer i ægte Marie Kondo-stil, og endelig har fået ryddet ud i den kategori i mit liv. Og det føles skønt. Jeg har alle intentioner om at fortsætte min udfordring, for der er virkelig meget skrammel i huset, som trænger til at komme videre ud i verden 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

 

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.