Frugal Friday

Frugal Friday – på rejsefod

Denne uge har om noget være i rejseriets tegn. Weekenden blev brugt i London, og ugens tre sidste hverdag har budt på en længere arbejdsrejse for mit eget vedkommende. Men selv på farten er det en fordel at tænke lidt på både pengepungen og miljøet – og jeg kaster mig derfor ud i en frugal friday – på rejsefod.

  • Vi sørgede for at have madpakke og ekstra vand med på vores ture rundt i London. Det er helt fint at spise ude, når det er lysten, der driver værket, men jeg orker ikke at spilde penge på nødløsninger, bare fordi blodsukkeret dykker.
  • Vi pakkede let og kunne nemt nøjes med håndbagagen på flyet, og sparede derved både penge og tid. Dette er nok nemmere gjort på en weekendtur end på en længere rejse, men selv tøj til en uges tid burde kunne være i en lille taske, medmindre turen går til Grønland 🙂
  • Vi sørgede for at medbringe snack og underholdning til flyrejsen – lego til drengene og strikketøj til moren – så vi ikke blev fristet at butikkerne på vej til gaten 🙂
  • Museumsbesøg i London er gratis. Tada. Og generelt er det gratis, og skøn underholdning at gå rundt i nye storbyer, fare lidt vild og opleve byen gående. Det er nemmere at have sjælen med undervejs, når tempoet er sat lidt ned.
  • Vi køber aldrig souvenirs, når vi er på ferie. Det er bare mere dims, der fylder huset op, og det har vi sjovt nok ikke behov for. Til gengæld sørger vi for at tage rigelig billeder undervejs, og prøver at holde et tempo, der gør, at vi rent faktisk kan huske ferien bagefter – uden at have en grim figur med hjem 🙂
  • Drengene har spist mad fra min kærestes arbejde det meste af ugen, og jeg har fået maden betalt af arbejde på turen, så madplansmæssigt har det været en utrolig nem og billig uge.
  • Jeg havde tre mødedage på turen, der krævede “pænt tøj” og alle tre dage var jeg iklædt genbrug eller hjemmesyet tøj, og faldt (vist nok) fint ind i mængden. Og det var så nemt at pakke til begge ture. Det er en af de store fordele ved en lille garderobe, at jeg kan nøjes med at gribe ud efter yndlingstøje. Det tog under fem minutter at pakke mit eget tøj til hver tur 🙂

Hvordan har din uge været? Jeg håber, at du har haft lidt mere ro på end vi har 🙂

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.