Hippie-hacks

#hippyhacks – vask mindre tøj

En god måde at spare både tid, penge og vand, er at vaske dit tøj mindre. Det skåner også tøjet, som holder længere, hvis det ikke bliver vasket så tit. Herhjemme vasker vi kun det tøj, der rent faktisk  trænger til at blive vasket. Vi voksne kan nemt genbruge tøjet en ekstra gang ved at lufttørre det om natten, og hvis drengene, en sjælden gang, har et par rene bukser på når dagen er gået (odsene er 1:10), så får de bukserne på igen dagen efter.

Selve tøjvaskeriet foregår kun én dag om uge, enten lørdag eller søndag, hvor vi vasker en maskine “lys 40 grader”, en maskine “mørk 40 grader”, en maskine “60 grader”, og eventuelt en skånevask til uld, silke og tøj, der bare skal friske op. 60 graders vasken bliver efterfølgende tørretumblet, og det øvrige tøj lufttørres til næste dags aften, hvor det lægges på plads, så vi er klar til en ny uge.

Ved at sætte tøjvasken i system på denne måde  får vi ikke en følelse af konstant at være igang med at holde vasketøjskurven i skak. Der vaskes i bund hver uge, og så starter vi forfra igen. Ved ikke at klatvaske løbende, er vi sikre på kun at vaske med fyldte masker, så der ikke spildes vand og elektricitet (og tid :)).

En af fordelene ved at have en lille garderobe er også, at jeg motiveres til at holde vaske-systemet igang, for ikke at løbe tør for tøj 🙂 Og vi risikerer ikke at der er tøj, der bliver væk i bunden af en vasketøjskurv for aldrig rigtig at komme i cirkulation.

Alt tøjet på billedet ovenfor er iøvrigt genbrug eller hjemmelavet, og det er yndlings det hele. Dog skal der suppleres op med et par nye toppe, da to af de hjemmesyede er ved at være klar til udskiftning. Det er en anden side af den lille garderobe, tøjet bliver naturligvis hurtigere slidt op, da det er i konstant cirkulation. Men det giver mig blot mulighed for at sy noget nyt 🙂 Og det giver en særlig glæde at bruge et stykke tøj “helt op”. For et par år siden så jeg en kampagne, der talte om “30 wears”, som handlede om, at du kun skal købe et stykke tøj, hvis du tror at du får det brugt 30 gange. Ideen er god, men også lidt tabt i et klædeskab som mit, hvor tøjet bliver brugt til det ikke kan hænge sammen mere 🙂

Har du nogle gode vasketricks? Jeg ved for eksempel, at man burde kunne vaske ved færre grader, men det har jeg ikke fået sat mig ind i.

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

 

16 kommentarer

  • Hanne

    Vi vasker alt tøj (minus sokker og underhylere) ved 30 grader. Det bliver fint rent. Strik kan rulles i sne (temmelig sæsonpræget råd, dog).
    Luftning burde jeg virkelig være bedre til!

    • Jane

      Super, bruger I noget særligt vaskepulver til de 30 grader? Mon vi nogensinde får sne igen? Uld vasker jeg næsten aldrig, kun når det mister faconen, så hjælper en vaske og en ligge-tørring 🙂

  • DorteS

    Stort set alle moderne vaskemidler kan vaske fint ved 30 grader, synes jeg. I hvert fald dem med svanemærker på.
    Her kan det i øvrigt betale sig at tjekke hårdheden på sit vand, så man bruger den korrekte mængde.
    Det med kun at vaske en gang om ugen er en god ide. Hvis man vel at mærke er hjemme den dag. Og har kapacitet på tørresnoren. Jeg vasker i løbet af ugen, men kun når der er nok til en fuld vask.
    Spareprogrammet på vaskemaskinen tager dog fire timer – så enten skal man være hjemme det meste af dagen, eller også skal den programmeres aftenen i forvejen, sådan at maskinen slutter, når man kommer hjem fra arbejde. På den måde kan man få hængt tøjet op, før det begynder at lugte eller bliver krøllet.
    Vi har ingen tørretumbler, så det tager tid om vinteren at få det tørt. Til gengæld dufter det så friskt!

    • Jane

      Dejligt med de 30 grader, det vil jeg undersøge nærmere 🙂 Vi vælger kortere vaske, så maskinen kører max en time ad gangen, og så er de 3-4 maskiner hurtigt klaret 🙂

  • Mette

    Vi er for et par år siden begyndt at lufte vores tøj meget mere, og vasker dermed mindre (vi er dog også en børnefamilie, så noget tøj ryger der gennem maskinen). Luftning fungerer virkelig godt synes jeg – mine jeans bliver for eksempel vasket meget, meget sjældent 😉 Jeg har længe overvejet at købe en ny vaskemaskine fordi jeg kan se at de ofte har flere vaske på lavere grader (20 grader) samt at de (i hvert fald reklamerer med at de) bruger mindre vand. Mit dilemma er dog at vores nuværende vaskemaskine (som er en brugt model vi afhentede gratis via annonce på DBA), stadig kører fint. Og jeg har svært ved at kassere noget som fungerer 😀 Så indtil den ikke kan længere, fpr den lov at køre, og så samler jeg penge sammen til at købe en ny i god kvalitet 🙂

    • Jane

      Jeg ville også klart vente med at købe en ny maskine. Det virker intuitivt korrekt at bruge den “op” som I har, og så spare op undervejs til at købe en bedre maskine, når den gamle ikke kan mere 🙂

  • Johanne

    Jeg vasker også sjældent – især om vinteren. Men bomuldsskjorter (som er en stor del af min garderobe) har jeg altid smidt direkte til vask, selvom jeg godt ved at det er lidt dumt. Har bare en indædt frygt for at lugte som jeg gjorde som teenager. Men nu har jeg den sidste måned gjort en indsats på at hænge dem på bøjle så snart jeg kommer hjem – tror faktisk generelt det er mit bedste råd – at skifte ud af det “pæne” tøj når man kommer hjem.
    tester også en spray der skulle holde tøjet frisk længere, og glæder mig til at se om det virker.

    • Jane

      Det kan jeg godt forstå, at du frygter, og min holdning er absolut, at hvis tøjet trænger til en vask (også bare efter en gang), så afsted i maskinen med det. Jeg skifter til gengæld aldrig når jeg kommer hjem. Jeg kræver af alt mit tøj, at det skal være behageligt nok til, at jeg har lyst til at have det på en hel dag – og jeg er lidt imod tanken om at skifte ud af sit “fine” tøj, og så kun vise ens bedre halvdel pyjamasbukse-og-sutsko-versionen af sig selv 🙂

  • Bente

    Wauw det er virkelig flot at du kun behøver vaske 3 maskinfulde på en uge for 4 personer. Jeg er virkelig dårlig og vasker alt for meget. Minimum 8 maskinefulde om ugen. Vasker mit eget tøj efter hver brug. Og har også minimum 1 maskinfuld med håndklæderne om ugen. Derudover er der sengetøj og så kogevasken på 90 grader med karklude, gulvklude og andre rengøringsklude. Jeg skal vist lige stramme lidt op ?

  • Mette WK

    Jeg har også altid synes at den der kampagne med 30 wears var lidt mærkelig. Jeg kunne faktisk vende den om – hvis jeg kun bruger noget 30 gange, så vil jeg helt klart betragte købet som et fejlkøb. Men måske er det en fin målestok for nogle 🙂

    Jeg kan sagtens bruge tøj mange gange. Skjorter og andre bluser kan godt bruges op til 3 gange af mig. Det SKAL bare hænges på bøjle for ikke at krølle.

    Min bedste vasketip er at lade være med at vaske jeans i vaskemaskine. Tag dem på i bad og vask hår og overkrop. Skyl jeans’ene for sæberester. Tag dem af og vask den nederste del af kroppen. Vrid dem og hæng dem op udenfor. Det behøver heller ikke være særlig ofte. Jeg kan sagtens bruge jeans 20 gange og så vaske dem sådan her, bare jeg ikke har spildt på dem. Ens jeans holder SÅ meget længere med denne metode (som min mand i øvrigt har lært mig efter at have læst om hvordan CEO’en fra Levi’s vasker sine jeans).

    • Jane

      Præcis, jeg er helt enig 🙂 Sjov ide med at vaske jeans i badet, men tanken om at have våde jeans på, er for mig en helt skrækkelig tanke, så jeg kan ikke forestille mig at følge rådet. Men jeg vasker også mine jeans meget sjældent, så jeg håber at det går op i det store billede 🙂

  • Årolilja

    Eg vasker alle mine klær på 30 grader finvask., om det ikkje er ull eller silke (eller undertøy).
    Vi har desverre meir klesvask enn vi vil, med en baby som spiser selv og en 10-åring med tre fotballtreninger og tre gymbastikktimer kvar uke (og teenagerkroppslukt..) Vi øver på å lære henne å skylle treningsklær etter bruk, men det tar tid.
    Mine klær får vanligvis tre dagers bruk før vask, ullklær og jeans får lang tids bruk. Lukter jeans surt får dei ei natt i fryseboksen, så er dei fine igjen.

    Karkluter, vaskekluter, håndduker og sengetøy vaskes sammen på 90 grader.

    • Jane

      Enig, der er perioder i livet, der er mere tøjvask-tunge end andre, fx når man har babyer eller fodbolddrenge 🙂 Så må man bare indrette sig derefter 🙂 Da mine drenge var små kunne jeg ikke have tøjet på mere end een dag, selvom jeg prøvede at skifte når jeg kom hjem, så nåede de stadig at fedte mit tøj til inden. Sådan er der forskellige faser i livet.

  • Stine

    Jeg har skruet 7 “øjer” op i tagudhænget, lige ved vores bagdør. HVER AFTEN hænger jeg mir tøj på bøjle, og så lufter det udenfor om natten. På denne måde behøver jeg stort set kun at vaske strømper og og undertøj. Virkelig, jeg kan godt gå med det samme tøj 14 dage (altså ikke 14 dage i træk, det bliver jeg træt af ), det er helt friskt når det har luftet udenfor.

    Dog vasker jeg alligevel mindst en vaskemaskinefuld tøj hver eneste dag. For vores søn på 7 år er sengevæder og selvom han har ble på, er sengetøjslager vådt hver morgen! Og i løbet af dagen glemmer han toilettet når han leger, så han kan sagtens sjattisse i 7 par bukser på en dag. Så min vaskemaskine er stadig min aller, aller bedste ven 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.