4 In Købestop

Tanker om efterårsgarderoben

Sommerferien er forlængst forbi, og vi er tilbage i børnehave, skole og på arbejde. Efteråret er på vej, og jeg er stille og roligt igang med at lægge første hånd på min efterårsgarderobe. Første strikkeprojekt er en voksen-version af mit design Hemsedal, i mine absolutte yndlingsfarver lige nu. Jeg er allerede nået meget længere end billedet ovenfor, så jeg satser på at have sweateren klar, når det bliver koldt nok til en semi-tyk uldsweater.

Hen over sommeren fandt jeg en del genbrugsguld, og jeg forudser, at de vil være en fast del af garderoben hele efteråret, suppleret med strømpebukser og lidt varmere lag, efterhånden som det bliver koldere. Jeg deler ikke mit tøj op i sommer og vintertøj, men bruger det meste året rundt. (På nær shorts og bikini).

Jeg har planer om et par strikkeprojekter mere til mig selv. En simpel, rundhalset sort bluse med trekvart ærmer, og en vamset højhalset sweater til de rigtig kolde dage. Jeg elsker at planlægge nye strikkeprojekter, og selvom de ofte ændrer form undervejs i designprocessen, så prøver jeg altid at udtænke anvendelige, simple designs, som jeg rent faktisk kan se mig selv gå i 🙂

Derudover, så mangler jeg nye hverdagssko, lidt varmere cykeltøj og en udskiftning af basistøj (undertøj og strømper). Så jeg skal lidt på genbrugsjagt, og se hvad jeg kan finde. Når man, som jeg, forsøger at købe det hele som genbrug, så gælder det om at være lidt foran for ikke at blive tvunget til panik-køb.

Har du spændende strikkeplaner her til efteråret?

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply
    Fríða
    15. august 2017 at 15:05

    hmm, genbrug, I´m all for it! , men, köber du undertöj og strömper som genbrug?
    kh.fra Island
    Frida

    • Reply
      Jane
      16. august 2017 at 19:35

      Jeg køber sjældent underbukser og strømper som genbrug, har dog fundet løbebh og undertrøjer som genbrug. Men jeg er i proces med at finde nogle gode bæredygtige firmaer til at købe mit basistøj fra 🙂

  • Reply
    Pia
    15. august 2017 at 17:58

    Sikke nogle flotte farver! Husk at vise et foto at trøjen når den er færdig;0) Jeg strikkene for første gang en tyk islænder sweater sidste vinter. Det gik så hurtigt, at jeg straks gik i gang med en tyk cardigan, bagefter, men jeg gik totalt i stå hen over sommeren, hvor der har været mere lyst til små hurtige projekter – sker det mon også for andre? Jeg satser på at gejsten kommer tilbage i løbet af efteråret :0)

    • Reply
      Jane
      16. august 2017 at 19:36

      Det skal jeg nok 🙂 Det er vist meget normalt at der er mindre strikke-gejst om sommeren, det er kun sådan nogle som mig, som er skøre nok til at strikke året rundt 🙂

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.