Frugal Friday

Frugal Friday

  • Som jeg skrev her: http://projecthandmade.dk/2017/02/01/baeredygtige-hverdagsvaner-4-gratis-bevaegelse-i-hverdagen/ er jeg begyndt at cykle på arbejde (næsten) hver dag. Hvis jeg kan holde de gode takter, kan jeg opsige mit togkort, hvilket vil spare mig over 800 kroner hver måned. Men lad os nu se, om det holder i virkeligheden 🙂
  • I sidste uge var jeg et smut forbi genbrugen, og fandt et par ubrugte, fine sorte læderstøvler og en lidt glimmeragtig bluse, som jeg tror vil blive rigtig fin, når skulderpuderne er klippet af :):):)
  • Weekenden før købte jeg tre (!) par sorte stilletter, to stykker tøj til storebrors næste størrelse og den fineste læder clutch for samlet 95 kroner, i en anden lokal genbrug. Det er mit bedste genbrugsfund længe, og jeg har allerede haft det ene par stilletter på en hel aften, og de var SÅ rare at gå i.
  • Vi er igang med at spise os igennem fryseren, hvilket betyder, at vi stort set kun køber mælk, frugt og grøntsager i disse uger. Det kræver lidt kreativitet at få brugt alt i fryseren, men jeg er stædig nok til at nå i mål 🙂
  • Jeg fik syet en ny top af stof, som jeg købte i sidste måned. Jeg har stof til to bluser mere, men må indse, at jeg ikke prioriterer sytid i disse dage. Men da toppene er kortærmede er de også mere oplagte til sommerperioden, og der er lidt tid til endnu 🙂
  • Jeg er iøvrigt gået igang med at sælge ud af mine overskudsstrikkerier, se mere her: https://tictail.com/search?category=brands&q=byprojecthandmade, hvis du går og fryser i disse dage.

God weekend derude 🙂

Relateret indhold

8 kommentarer

  • Besvar
    Moderne Husførelse
    4. februar 2017 at 11:55

    Du er bare en haj til det der genbrugsshopping.
    Med hensyn til togkortet kan du jo regne lidt på det, måske kan der blive til togture på de dage hvor cyklen bare slet ikke trækker og stadig være en besparelse at hente? For mig ville det virke at vide at jeg f.eks. måtte lade cyklen stå 4 dage på en måned. Når det så står ned i stænger eller helbredet ikke er helt i top kan man vurdere om man vil bruge en af de gange lige i dag.
    Kan du anbefale et godt sæt regntøj? Jeg er nemlig på jagt efter et så mine cykelture bliver lidt sjovere når det siler ned 🙂

  • Besvar
    Katrine
    21. februar 2017 at 6:10

    Tak for helt vildt god inspiration. Jeg fandt din blog i vinterferien og har efterhånden læst alle indlæg igennem. Du inspirererede mig til at gå i gang med en nederdel til mig selv. Jeg har lige haft et års strik jubilæum, men indtil videre har det kun været babytøj og børnetøj der er gledet af pindene. Den anden dag fik jeg et tubetørklæde til mig selv færdig. Og da jeg ledte efter opskrifter på garnudsalg.dk faldt jeg over dine opskrifter – og blev ledt videre til din blog. En lille forespørgsel: Du ligger vel ikke inde med en opskrift på en tætsiddende, kort nederdel du vil sælge? Jeg fandt en fin en i Klompelompe-bogen, men den tager for lang tid for en begynder-strikker. Jeg søger nemme, hurtige opskrifter, ligesom dine. Jeg vil rigtigt gerne fylde en masse strik i min garderobe. Sweatere har jeg til gode at strikke. Jeg har kig på din helt tynde sweater i en tråd, til hverdagsbrug. Og en kjole. Jeg går mest i leggins, nederdel, en tynd uldbluse og en cardigan. Det skal være nemt at regulere varmen ved fx at tage uldleggins indenunder et par bomuldsleggins og at tage cardigan af eller på. Nogle gange er det en kortærmet cardigan, andre gange langærmet, nogle gange kort og andre gange lang. Jeg vil virkelig gerne udvide garderoben med hjemmelavet strik i den dur – også fordi garderoben er frygtelig slidt og trænger til udskiftning. Der er bare noget over at strikke sit eget tøj 🙂

  • Besvar
    Malin
    1. marts 2017 at 20:30

    Altid inspirerende at læse dine Frugal Friday indlæg! Jeg kunne godt tænke mig at se din garderobe en dag, indeholder den kun hjemmelavet/genbrug? Eller køber du rent faktisk nyt en gang imellem? Jeg er også en af dem, der henter meget inspiration på din blog og jeg linkede til dig fra min egen blog forleden dag af samme grund 🙂 http://aargang73.dk/en-minimalistisk-udfordring/

    • Besvar
      Jane
      3. marts 2017 at 9:06

      Tusind tak, og tak for opfordringen. Jeg regner med at lave et indlæg om hvordan min fulde garderobe ser ud, der er efterhånden nogle stykker der har spurgt til det. Og det meste er købt som genbrug, hjemmelavet, eller så gammelt at det stammer fra før mit købestop. 🙂

  • Besvar
    Anne Kathrine
    12. marts 2017 at 10:43

    Jeg håber du har det godt, selvom det er længe siden vi har hørt fra dig 🙂

    • Besvar
      Jane
      23. marts 2017 at 19:32

      Jeg er lige her 🙂 Alt er vel 🙂

  • Besvar
    Katrine
    14. marts 2017 at 8:46

    Jeg er altså også ved at blive lidt småbekymret, efter så lang tid uden en lyd. Men kan dog se du har svaret på en kommentar ovenover, så det tager jeg som et godt tegn?

    • Besvar
      Jane
      23. marts 2017 at 19:30

      Hej Katrine. Jeg er lige her – har bare travlt med at strikke og lave strikkeopskrifter 🙂 Så alt er vel 🙂

    Skriv en kommentar