Bæredygtige hverdagsvaner

Bæredygtige hverdagsvaner #1

Vi har lige afsluttet en helt igennem skøn juleferie, og som forventet er den fløjet afsted. Jeg valgte at tage en pause fra sociale medier, som jeg plejer når vi har ferie sammen, for at være fuldt tilstede med min familie, og måske endda nå at kede mig lidt. Og det var rart.

Og netop juleferien er inspiration til årets første bæredygtige hverdagsvane, nemlig at fjerne telefonen fra min umiddelbare nærhed, og allermest fra sengebordet. Den lille pause i juleferien har gjort det ekstremt tydeligt for mig, at hvis telefonen er tæt på mig, så tjekker jeg den konstant, hvilket vil sige nærmest hvert femte minut. Og den er det sidste, som jeg kigger på om aftenen, og det første som jeg kigger på om morgenen. Det er pinligt at indrømme over for mig selv, men at indrømme det, må også være første skridt på vejen til at skabe nye vaner.

Så fremover skal telefonen ligge på sin nye plads i mit klædeskab, og al surf eller tjekning af sociale medier skal foregå stående, for at afkorte tiden, som jeg bruger på skærmen. Samtidig afholder det mig fra at tjekke telefonen, når jeg er sammen med drengene. Det virker lidt omsonst at have strenge regler for drengenes skærmtid, hvis jeg er selv nærmest er fastgroet til skærmen.

Jeg har ingen ambitioner om at fjerne mig helt fra hverken instagram eller bloggen, men som med alt andet, så gælder reglen om alt med måde. Jeg nyder virkelig det fællesskab og den inspiration, som jeg finder via instagram, og særligt mit blogfællesskab http://sustaindaily.dk/ men jeg har også brug for at minde mig selv om, at internettet aldrig slutter, der vil altid være en ny hjemmeside eller blogindlæg at læse, men derimod er tiden med små børn kort, og den vil jeg nyde fuldt ud, uden unødvendige distraktioner.

Relateret indhold

8 kommentarer

  • Besvar
    Johanne
    3. januar 2017 at 6:28

    Det lyder sundt.
    Jeg er – måske modsat dig – meget alene om morgenen, og her nyder jeg at bruge instagram rigtig meget. Faktisk giver jeg mig selv en time hver morgen (hvorfor jeg også tror jeg kunne klemme en ekstra eller to kontis ind 😉 )
    Men jeg vil gerne følge dit eksempel med gode mobil vaner som er mere relevante for mig. Mobilen skal blive i lommen/tasken om dagen – jeg er slem til at fylde alle små pauser i løbet af dagen med den, og i stedet kunne man jo se på mennesker, eller bare trække vejret…

    • Besvar
      Jane
      4. januar 2017 at 19:51

      Det virker til at du har taget stilling til dit forbrug af sociale medier! Og stort tillykke med den fine nye titel 🙂

  • Besvar
    Moderne Husførelse
    3. januar 2017 at 8:45

    Fin idé med at lægge den ind i klædeskabet.
    Jeg er ligesom Johanne slem til at gribe den i små pauser. Hvert år holder jeg mig fra alle sociale medier i fasten og jeg glæder mig helt til den 1. marts i år. Jeg håber at jeg efter fasten vil have nogle tanker om hvordan jeg bedst griber det an, både i forhold til at have en blog og nyde sammenholdet på instagram, men også i forhold til tid med familien og alene. Nogle gange griber jeg en bog jeg vil læse, men ender med at sidde med den i den ene hånd og min telefon i den anden…

    God vind med din nye vane. Jeg håber du vil følge op med hvordan det går i løbet af året.

    • Besvar
      Jane
      4. januar 2017 at 19:50

      Præcis, jeg har også mere end een gang sat mig med en bog, og endt med min telefon i hånden. Skørt.

  • Besvar
    Mette WK
    3. januar 2017 at 17:18

    Jeg VIL også være mindre på telefonen (og især de sociale medier) det næste år. Nu er nok nok. Og jeg vil sortere grundigt ud i hvad jeg læser. Og bruge mere tid på at kigge ud i luften (eller strikke) 😉

    • Besvar
      Jane
      4. januar 2017 at 19:50

      Præcis, jeg er helt med på at kigge mere ud i luften, og strikke 🙂

  • Besvar
    Jannie
    3. januar 2017 at 18:33

    Hej Jane.
    Hvor kan jeg købe opskriften til den hvide trøje, som er på dit billede?
    Venlig hilsen
    Jannie

  • Skriv en kommentar