Frugal Friday

Frugal Friday

FullSizeRender (13)

  • Vi har solgt ud af køretøjerne i skuret, og er nu en løbecykel, en tolv tommers cykel og en gravko lettere, og har samtidig fået lidt penge ind på kontoen i stedet for. Det er fedt at kunne se gulvet i skuret igen, så det er en ren win-win.
  • Jeg var til frisør for første gang i et år. Det er absolut misforstået nøjsomhed fra min side, når jeg springer frisøren over så længe, at håret er umuligt at sætte til sidst. Det er virkelig fjollet, og slet ikke de sparede penge værd.
  • Jeg har købt en ny-for-mig skjorte og et pencilskirt fra den lokale genbrug. Det overrasker mig virkelig, hvad det er muligt at finde her ude på landet, og til næsten ingen penge. Jeg nåede at vaske skjorten samme dag, så jeg kunne have den på allerede næste dag på arbejde, og den sidder helt perfekt 🙂
  • Jeg fandt også en bog i genbrugen, som jeg længe gerne har ville læse. Den er jeg ved at arbejde mig igennem om eftermiddagen, når jeg demonstrativt prøver at vise drengene at moren godt kan lægge telefonen væk, og læse istedet for 🙂
  • Fryseren er igen fyldt med diverse rester, og jeg har planer om at få arbejdet lageret lidt i bund igen i løbet af næste uge.
  • Sidste uge købte jeg en øko-leverpostej, som var ved at gå over sidste salgsdato, til ingen penge, og lagde den i fryseren. Varmet op, og sammen med en rest bacon gjorde den rugbrødsdagen denne uge, til en meget sjovere oplevelse.
  • Jeg har købt første etape af drengenes pakkekaldendergaver, og har fundet en fin balance mellem ting, som de vil synes er sjove (hoppebolde, selvlysende stjerner og lego), ting de mangler (cykellygter) og oplevelser (biftur og svømmehalstur).

God aften derude.

En kommentar

  • Malin

    Der var mange gode ting fra denne uge – jeg er flittig læsere af dine Frugal Friday indlæg, da jeg selv er i samme proces som du. Jeg har lavet mange gode køb på i genbrugsbutikker det sidste år (har også skrevet lidt om det på bloggen) og det er virkelig imponerende hvad man kan få for ingen penge. God aften og god weekend også til dig!

Skriv et svar til Malin Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.