Ikke kategoriseret

Frugal Friday

foto222

  1. Jeg købte tre par jeans til storebror i den lokale genbrug. Han er ved at vokse ud af de sidste i størrelse 116, så der skulle lidt flere par til i næste størrelse.
  2. For at blive i bukse-kategorien, så lappede jeg to par af storebrors jeans, et par lange uldbukser og et par af lillebrors bukser. Endnu et slag vundet i kampen om huller på knæene.
  3. Storebror ønskede sig pizza til både frokost og aftensmad på hans fødselsdag, og jeg lavede (gode) hjemmelavede pizzaer for en brøkdel af prisen for købepizzaer.
  4. Jeg købte en rigtig fin fleece jakke i størrelse storebror i den lokale genbrug, og vi er nu klar til foråret for så vidt angår overtøj for begge drenge (lillebror arver fra storebror og en ældre fætter). Så mangler der kun fodtøj, og det køber vi først i sidste øjeblik, da deres fødder nemt kan vokse to størrelser pr. sæson.
  5. En del af lillebrors fødselsdagsgave til storebror var en stak perleplader købt i genbrugen til 1/5 af nyprisen. Det er umuligt at se, at de er brugte, og udvalget var bedre end i legetøjsbutikken.
  6. Jeg købte en kort sort jakke og en stribet herreskjorte til mig selv til redesign (nærmere følger i et senere indlæg).
  7. Vi var på biblioteket for at låne nogle nye tegneserier til godnatlæsning. Jeg anser biblioteket som en form for fjernlager, som gør at vi ikke behøver overfyldte boghylder på børneværelset for at have noget nyt at læse med drengene. Og hvis vi skulle falde over en yndlingsbog, kan vi altid købe den efter at have “testlæst” den først.
  8. Jeg reparerede kanten på en skjorte, som var gået op. Den er nu god som ny igen 🙂

God weekend derude.

Relateret indhold

6 kommentarer

  • Besvar
    Thea
    4. marts 2016 at 15:35

    Jeg kan virkelig godt lide de her indlæg! Keep them coming 🙂

  • Besvar
    Ditte
    6. marts 2016 at 7:36

    Hvor er det sejt, at du finder så meget i genbrugsbutikker til dine børn. Hvordan har du det egentlig med at købe gaver i genbrugen til andres børn?

    • Besvar
      projecthandmade2014
      6. marts 2016 at 21:12

      Mange tak. Jeg har købt enkelte ting brugt som gaver, hvor modtageren, standen af gaven og anledningen passede til det – men det er ikke noget jeg har brugt så meget. Til gengæld giver jeg ofte hjemmelavede gaver 🙂

  • Besvar
    Randi
    16. marts 2016 at 19:02

    Jeg har holdt en laaaang pause fra at læse blogs, din blog har været den mest savnede. Det er sådan nogle gode indlæg du skriver.

    • Besvar
      Jane
      6. juni 2016 at 9:24

      Tusind tak for dine søde ord. Og velkommen tilbage 🙂

    Skriv en kommentar