• Købestop,  Minimalisme

    Om at tage sin egen medicin…

    foto (2)Igår havde jeg inviteret mit helt eget panel, bestående af en barndomsveninde og min lillesøster, til at hjælpe mig med at give tøjbeholdningen den sidste endegyldige oprydning. Der var nemlig noget, der var gået op for mig. I mit projekt med at rydde op og ud i tøjbunkerne havde jeg fået en tendens til at fylde alt for meget tøj i kategorien: “Mindetøj”. Og samtidig var en stor del tøj endt i kælderen “på pause”, hvilket bare var et udtryk for, at jeg ikke orkede at tage stilling til det lige nu.

    Dette gjorde, at der nu lå tre (!) sække med tøj i kælderen, og når jeg her på bloggen prædiker om blot at give slip, så virkede det lidt forkert. Og vigtigst, så følte jeg, at mit oprydningsprojekt var gået i stå halvvejs. Personligt tror jeg, at ufærdige projekter/opgaver bliver ved med at ligge i vores underbevidsthed og konstant sender små signaler om deres tilstedeværelse. Hvilket forhindrer ro i hovedet, og mindsker lysten til at gå i gang med nye projekter.

    SÅ planen for igår var at få styr på den sidste del af tøjbunken og dermed kunne lukke munden på min underbevisthed 🙂

    Selve gennemgangen af tøjet foregik meget klassisk med, at jeg holdt de enkelte ting op, talte deres sag overfor panelet og fik en godkendelse eller et nej. Vi måtte igennem tøjet ad to omgange. Det kan være svært at se helt klart første gang. Der viste sig tendenser undervejs. Fx havde jeg svært ved at give slip på tøj, som jeg havde særlige minder om at have haft på under mine graviditeter. Her besluttede jeg mig for at give graviditetstøjet videre (jeg skal ikke have flere børn), tage de ting jeg stadig kan og vil bruge tilbage i skabet, og sende resten til genbrug.

    Jeg havde også en masse tøj liggende til at redesigne “engang”, men helt ærligt når det først har ligget så længe, så er chancerne for at finde noget bedre stor, så det skal laves nu eller sendes videre. Jeg har aftalt med min veninde, at jeg skal lave et redesign om ugen, indtil jeg løber tør eller sender resten videre til genbrug.

    Der lå også to par højtaljede jeans og ventede på, at min “mor-mave” kan presses ned i den type bukser igen, men mindstebarnet er nu tre år, så det er på tide at sende dem videre. Og hvis jeg på mirakuløs vis skulle tage mig 3 kg. lige på maven (yeah right), så køber jeg bare nogle nye.

    Resultatet af oprydningen var, at jeg har rykket seks ting tilbage i rotation og hvis de bliver brugt må de blive. Cirka femten ting er givet videre (eller er planlagt at give videre). Otte ting er sat til salg på trendsales.dk, og jeg giver dem måneden ud, ellers er det også videre til genbrug.

    Jeg fik allernådigst lov til at gemme en lille pose med et par kjoler, som min mormor har syet, en gammel sweater som hun har strikket, min konfirmationstøj (dont ask) og to-tre ting, som jeg har arvet fra min farmor. Denne beholdning må ikke vokse, så hvis jeg vil gemme mere, så må noget andet ud. Og endelig er en kæmpe sæk sendt videre til genbrug.

    Trods mine mange tidligere oprydningsrunder, føles det anderledes denne gang. Mere færdigt. Jeg glæder mig til at få afleveret tøjet videre til veninder og genbrug, men allerede nu føler jeg mig mere “let”. Jeg fik endda taget mig sammen til at sende en del hjemmestrik videre. Ofte er det det sværeste at give slip på, men det er også fjollet at gemme det, når det bare ligger og fylder op og ikke bliver brugt.

    Mit panel var virkelig en fordel. De var nådesløse, stillede de rigtige spørgsmål og kunne se nogle sammenhænge som jeg selv overse. Så det kan virkelig anbefales at bede om hjælp hvis du selv er gået i stå med oprydningen, nogle gange kan friske øjne gøre hele forskellen 🙂

  • DIY

    Strikkefilosofi

    foto (38)Da jeg skrev mit speciale for snart otte år siden, og var nået til kvalmestadiet over at skrive om det samme emne flere måneder i træk, ringede jeg til min mormor for at få nogle helt andre input. I løbet af vores snak sammenlignede hun mit speciale med at strikke en sweater. Hun sagde, at når man var halvejs igennem sweateren, så gik det sidste del meget nemmere – og det samme ville gælde for mit speciale.

    For det første, så følte jeg mig meget forstået og trøstet ved tanken om, at min  mormor forstod mig, så jeg var ikke alene. Og for det andet, så havde hun jo ret, da jeg var over halvvejs, så så det hele faktisk lysere ud. 

    På aftenen for vores telefonsamtale havde jeg aldrig forstillet mig at jeg nogensinde ville strikke noget som helst, allermindst en sweater, som i mit hoved ville svare til at jeg løb et marathon baglæns. Men nu føler jeg mig til tider tættere på min mormors verden, end på universitetsverdenen, som dengang føltes som hjemme.

    Og det er blevet tydeligt for mig, at strikkefilosofi på flere områder kan overføres til livet generelt. Jeg har udledt følgende strikkefilosofiske livsråd efter fem års kontinuerlig strikning.

    #1 Bare start. Det er ikke så svært som det ser ud til.

    #2 Hav kun et projekt på pindene af gangen. Det målretter fokus.

    #3 Gå ikke ned på udstyr. Jeg købte en garnvindingmaskine for aldrig at spilde strikketid. Det var alle pengene værd.

    #4 Hold orden i garn og strikkepinde. Ellers spildes kostbar strikketid på at lede efter tingene.

    #5 Hvis ikke projekt ikke bliver som forventet/ikke gør dig glad. Så drop det. Spild ikke tiden på at “gøre det færdigt”. Start et nyt og bedre projekt.

    #6 Sig nej. Hvis nogen beder dig om at strikke noget for dem, og du ikke gider. Så sig nej. Tilbyd at lære dem at strikke, men drop pligtprojekterne.

    #7 Og sidst, men ikke mindst, hvis et projekt trækker tænder ud, men du ved at det bliver godt. Så husk, at når du er halvvejs igennem, så går det meget nemmere 🙂

  • Købestop,  Minimalisme

    Om at spare – og de ting jeg ikke sparer på…

    foto (6)Som en slutspurt op til købet af vores hus, og som et forsøg på at se hvor meget, eller lidt, jeg egentlig har brug for, har jeg det sidste halve år både opretholdt en høj tilbagebetaling på SU-lånet, og samtidig sparet ekstra op til indskud til huset. Det har, forståeligt nok, sat en begrænsning for hvor mange kroner, der er tilbage hver måned, til “alt-det-andet”.

    Så jeg sparer, hvor jeg kan. Jeg har ikke været til frisør i evigheder, jeg spiser kun sjældent ude, mit tøj er genbrug eller hjemmelavet, og det samme gælder drengenes. Vi har den allermindste tv-pakke, og holder en lang pause med at købe nyt ind til lejligheden.

    Men der er også steder, hvor jeg ikke sparer.

    Mad

    Vi køber stort set kun økologisk, og store mængder grønt og frugt. Det kan fint lade sig gøre indenfor et rimeligt budget, fordi vi (næsten) aldrig smider mad ud, laver det meste fra bunden og bager alt lyst brød selv. Og medmindre vi holder fødselsdag, bliver der ikke købt sodavand, slik, småkager, kiks osv. Hvis man nøjes med at købe “rigtig mad” er det faktisk ikke så dyrt. Samtidig skal der stadig være plads til vores elskede italienske pizzaer og til sushi, så vi kunne sagtens spare mere.

    Transport

    Vores bil er velholdt og selvom den er købt brugt er den stadig i god stand, dvs. vi bruger minimalt på reparationer, og vi kan være sikre på, at den starter når vi skal bruge den. Jeg købte en ny cykel sidste år, og jeg kiggede ikke et øjeblik på prisen, det skulle bare være den bedste.

    Oplevelser

    Vi var på skiferie med drengene i marts. Til sommer står den på tour de Danmark, hvilket egentlig ikke er så dyrt, men det ville være klart billigere blot at blive hjemme. Men ferien bliver en fin blanding af (dyre) ture i forlystelsesparker og gratis ture på legepladsen med madpakker. Målet er en god balance mellem aktiviteter og lidt påtvungen kedsomhed (det skulle være så sundt har jeg hørt :)).

    Velgørenhed

    Siden jeg studerede, har jeg betalt et mindre beløb hver måned til mine to udvalgte “gode formål”, og det har aldrig været på tale at skære dette væk. Jeg gav gerne mere, men det bliver først når gælden er helt væk.

    -o-

    Min erfaring igennem den sidste tid med ekstra fart på opsparing og afbetaling af gæld har været, at jeg fint kan nøjes med meget færre “lommepenge” hver måned. Det bliver lidt en sport at finde flere besparelser, som kan gå til ekstra afbetalinger.

    Og det er nemt at holde motivationen, når jeg husker, at da jeg startede mit gældfri-projekt for 2 år siden havde jeg udsigt til at have betalt SU-lånet af i 2022, og med den nuværende fart, er jeg færdig i starten af 2016. Og jeg kan helt ærligt sige, at ingen køb undervejs havde kunne give mig samme glæde, som tanken om snart at være i mål giver mig nu. Men man skal dog nok være lidt en tal-nørd for at opnå samme glæde. 🙂

  • Minimalisme

    Hovsa … (lidt mere om genbrugsguld, men så skal jeg også nok stoppe)

    111111Dagens praktiske indslag var at aflevere de fire poser, som jeg fik samlet sammen igår, til genbrug. Det gik også rigtigt fint, og det er næsten symbolsk den lettelse, som jeg føler efter at have afleveret de tunge poser i butikken og går tomhændet derfra. Eller det vil sige, næsten tomhændet. For et hurtige kik på bøjlerne afslørede en fin lys tunika, der netop kan blive lavet om til den lyse, løse bluse jeg mangler til sommeren, en lys basistop i yndlingsmærket og en sort skjorte, der sad helt perfekt, og bliver min nye favorit til kontoret. Alt til 120 kroner.

    1111

    11111

    Godt så, nu skal jeg nok give genbrugs-emnet en pause, men det er da skønt 🙂

    Drengene blev puttet klokken halv syv i dag, og stor-snorkede med det samme. De er udenfor hele dagen i børnehaven, og det tager alle kræfterne. Så nu står der en (meget kort) løbetur på programmet og strik resten af aftenen. Hurra.

    Hav en dejlig aften derude.

  • Minimalisme

    Rester fra de riges bord…

    11

    Sommeren er endelig kommet til Danmark, hvilket inspirerede en tur forbi den lokale genbrugsbutik efter sommertøj til min store dreng. Nogle gange er jeg virkelig heldig, og jeg fandt shorts, en enkelt langærmet bluse, en t-shirt og en kjole til en lille veninde. For næsten ingen penge. I aften er gået med at finde sommertøjet størrelse lillebror frem fra kælderen, og jeg kan konkludere, at vi intet mangler til ham. Så nu kan solen virkelig komme frem.

    111

    Jeg fandt også tre bluser til mig selv. Fra RedGreen og Petit Bateau, man bor vel på Østerbro 🙂 Ingen af dem virker som om, at de har været brugt. Som udgangspunkt føler jeg mig heldig, men det er også lidt skræmmende, hvad vi “smider væk”.  På det punkt lever vi virkelig i et overflodsamfund.

    Apropos overflod, så har min tilgang til mit tøj ændret sig lidt på det sidste, måske fordi jeg har fundet så gode ting på min genbrugsfærd. Før ville jeg prøve at få tøjet “brugt op”, selvom at det ikke var perfekt til mig. Men nu vil jeg hellere sende de ikke perfekte stykker tøj til genbrug, for så at give plads til en perfekt version (naturligvis også købt brugt). De tre bluser kostede 65 kroner i alt, og har nu afløst to langærmede bluser, som er sendt henholdsvis til min søster og til genbrug. Det giver fin mening i min verden.

    I forbindelse med min jagt på sommertøjet, fik jeg endelig sorteret alt det tøj jeg har liggende i kælderen til drengene, og imorgen ryger der fire store poser tøj og legetøj til genbrug + en række ting til storskrald. Så endnu et skridt mod en lettere flytning er taget. Det er betryggende at vide, at kampen mod kælderen ikke er en umulig kamp. Da vi stort set ikke køber nye ting, så ved jeg, at efterhånden som jeg får solgt og givet kælderens indhold væk, så bliver det ikke fyldt op med nyt. Og det nye hus har ingen kælderen, så der er også en helt naturlig deadline 🙂

  • Et bæredygtigt liv

    Om vand og lavthængende frugter…

    foto (12)

    Som det nok er gået op for de fleste, så skal vi flytte til oktober, og vores interesse i at investere i ting til vores lejelejlighed er derfor lig nul. Men bruseren i vores bad sang absolut på sidste vers, hvilket gjorde badetiden en anelse anstrengende, så vi besluttede os alligevel for at få købt et nyt sæt.

    Det virkede også ganske naturligt at vælge en vandsparebruser, når vi generelt gør meget for at spare på vandet fx lærer drengene aldrig at lade vandet løbe unødigt, fylder vaskemaskinen og opvaskemaskinen og kører de korte programmer, når det er muligt. Og ved primært at købe genbrugstøj til drengene og også genbruger tøjet fra storebror til lillebror, så sparer vi store mængder vand, da tøjproduktionen er én af de mest vandforurenende industrier.

    Men den reelle effekt af skiftet til en vandspare-bruser viste sig først, da jeg ville fylde babybadekaret til lillebror, og hvor det normalt tager 1-2 minutter at fylde badet med bruseren, tog det nu over 5 minutter. Og under et normalt brusebad kan man slet ikke mærke forskel, så med den gamle bruser har vi (uden nogen mærkbar forskel) spildt over halvdelen af vandet.

    Til vandhanen købte vi en lille plasticdims, der sørger for, at der kommer mindre vand igennem ad gangen, hvilket både sparer vandet og sikrer at lillebror ikke kan skrue så højt op for vandet, at han bliver våd på tøjet. Win-win.

    Når det gælder om at leve mere miljøvenligt, og om at spare penge er jeg stor fan af at starte med de lavthængende frugter. Tippet er hermed givet videre 🙂