DIY,  Købestop

Redesign FTW

English recap: I bought some pieces for redesign in my favorite thrift store the other day. I like the way you can change clothing with just a minimum off effort, and make it just the way you want it 🙂

Som jeg skrev om her…

Min genbrugs-forårsgarderobe

… så købte jeg forleden nogle fine ting i min lokale genbrugsbiks, som det egentlig var meningen, at jeg ville gemme til efterår/vinter fordi farverne ikke er særlige forårsagtige. Men ved nærmere eftertanke fik jeg lyst til at tilføje lidt mere pang til min garderobe, så jeg fandt symaskinen frem.

Jeg synes selv, at billederne nedenfor fint illustrerer, at et stykke tøj hurtigt kan ændre karakter med en minimal indsats.

Før

3 33

Efter

333 3333

Og ja, mit spejl trænger til en pudsning, men når nu symaskinen kalder, så er rengøring det absolut laveste på min to-do-liste 🙂

Men nu er garderoben udvidet med to nye toppe, endnu engang fra genbrug, og til den vilde sum af 90 kroner for dem begge. Endnu et eksempel på at købestoppet på ingen måde er synd for mig.

Idag vi var iøvrigt forbi byggegrunden (igen) og kigge på vores kommende hus. Det er sjovt at se, hvordan det stille og roligt tager form. Imorgen støbes gulvet på førstesalen, og lige om lidt sættes den sidste del af væggene på. Det er spændende at følge, og noget helt særligt at se vores drenge gå rundt i det, der fra oktober bliver deres og vores nye hjem 🙂

9 kommentarer

  • Line / alleelskeragnes

    Det er sjovt at følge dit projekt! Jeg er imponeret over at du har gejst til at bruge sparsom sytid på at redesigne tøj… Jeg selv går totalt kold i syarbejde der bare minder om reparation!
    Men “Way to Go!” ??
    Og hvor er det skønt med huset. Det glæder jeg mig også til at se billeder af.

    – Line

    • projecthandmade2014

      Mange tak søde Line. Jeg tror, at det er tanken om hurtigt at få ekspederet et projekt, og dermed få en opdatering af garderoben. Billigt og miljøvenligt. Men jeg har stor respekt for de seje projekter du kaster dig ud i – der er jeg bare slet ikke tidsmæssigt – endnu 🙂

    • projecthandmade2014

      Mange tak! Hm, jeg ser egentlig blot på, hvad der er galt med tøjet, er det for stort, for langt, mærkelig pasform, og så retter jeg det ind, som jeg gerne havde set at det så ud. Vildt simpelt egentlig 🙂

  • Mette M

    Det er virkelig inspirerende at se hvor gode de to bluser er blevet! 🙂 Jeg har ikke helt opgivet genbrugsmetoden til min garderobe, men som jeg har skrevet tidligere så er vores lokale genbrugsbutik bare ikke særlig god. Men nu sker der ting og sager – der åbner en mega stor Røde Kors genbrugsbutik senere på måneden på vores lokale bytorv – så der skal jeg snuse rundt og finde guld 😉 De flinke damer dernede arbejder sig i øjeblikket gennem store bunker af tøj 🙂 Spændende bliver det.

    • projecthandmade2014

      Mange tak 🙂 Mon ikke den nye genbrugsbiks bliver nemmere at finde noget i? Måske er jeg bare heldig fordi jeg bor på Østerbro, og derfor kan finde rester fra de riges bord i min genbrugs-biks 🙂 Jeg skal generelt ikke gå for tit derhen, ellers får jeg bare købt for meget 🙂 Hav en dejlig dag.

      • Mette M

        Så lykkedes det mig endelig at købe genbrugstøj, bla i den nye genbrugsbutik i min nærhed. Jeg har skrevet om det på bloggen her til aften – og linker til dig 🙂 Tak fordi du inspirerer :-))

        • projecthandmade2014

          Fedt, at det lykkedes. Jeg tror at genbrugsguldet er mange steder, men i nogle landsdele skal man måske lede lidt længere efter det. Min erfaring er, at på Østerbro der sendes virkelig meget ubrugt kvalitetstøj til genbrug, og jagten er derfor nemmere. Men ligemeget hvad, så er det klart jagten værd 🙂

Skriv et svar til fossdal Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.