4 In Minimalisme

Garderobe Detox

foto59

 

1) Hav et klædeskab, der bugner. Kombineret med en følelse af “ikke at have noget at tage på”.

2) Vær klar til at ændre din tilgang til, hvornår du har “tøj nok”.

3) Find alt dit tøj frem fra skabe, skuffer, kasser, kælderrum, loftsrum og lignende opbevaringssteder.

4) Fordel tøjet i kategorier. Fx bukser, kjoler, toppe og jakker.

5) Tag én kategori af gangen og sorter den i to bunker.
– Elsker-bunken. Du elsker at have tøjet på, bruger det jævnligt og kan reelt passe det. Hæng dette tøj tilbage i skabet.
– Elsker ikke-bunken. Lad dette tøj ligge til næste sortering.

6) Gå nu tøjbunkerne udenfor skabet igennem igen, og fjern alt det tøj du ikke kan passe. Sorter det i en genbrugsbunke og i en sælges-videre-bunke.

7) Fjern nu det tøj der kræver enten reparation eller omsyning. Læg dette i en bunke for sig, giv dig selv en frist på 1 eller 2 måneder og ryk så tøjet over i genbrugs- eller sælges-bunken, hvis du ikke får det repareret/syet om.

8) Hæng nu det ”overlevende” tøj tilbage i skabet.

9) Giv dig selv en shoppe-pause. Gerne en måned eller mere, hvor du kun går med det tøj, der nu hænger i dit skab. Efter denne shoppe-pause fjerner du løbende det tøj du ikke får brugt, fordi du reelt ikke har lyst til at have det på. Læg dette tøj i genbrugs- eller sælges-bunken.

10) Når shoppepausen er overstået, kan du gå ud og købe de ting du har opdaget, at du reelt mangler. Pointen med en garderobe detox er ikke at holde købestop for evigt, men at tage en pause for at forholde sig til skabets indhold og sætte en pause på den evige jagt efter mere nyt. Og ved at fjerne det tøj der ikke passer skabes der et bedre overblik. Det er nemmere at opdage behovet for et par jeans der sidder rigtigt godt, når der ikke ligger 10 par og signalerer, at du har masser af jeans. Hellere et par der sidder perfekt, end ti der bare fylder op.

 

Hav en dejlig aften derude.

 

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply
    fossdal
    29. marts 2015 at 5:24

    Super god guide, som jeg godt kunne have brugt for 3 måneder siden.

    Jeg ryddede op i mit skab, og gav alt til genbrug som jeg ikke havde brugt i et år. Der i blandt nogle virkelige gode ting, som egentlig bare krævede lidt omsyning.

    Nu tænker jeg jævnligt på de ting, og hvad jeg kunne have gjort med dem. Men nu er det for sent. Man skal åbenbart lære hele livet…hehe..

    • Reply
      projecthandmade2014
      30. marts 2015 at 7:46

      Jeg tror at det vigtigste er, at du rent faktisk fik ryddet ud – selvom du havde gemt de ting du tænker på – så er det jo ikke sikkert, at du fik lavet dem om indenfor overskuelig fremtid. Og så ligger de jo bare og fylder.

  • Reply
    Mette
    29. januar 2018 at 8:32

    Dejlig guide! Din blog er i det hele taget ualmindeligt fremragende. Inspirerende og velskrevet. Jeg er selv på en rejse mod en mere minimalistisk og bæredygtig tilværelse. Jeg indførte shoppestop i juni og havde bestemt det skulle vare til jul. Nu trives jeg så godt med det, at jeg har forlænget det til slutningen af marts, for at blive klar over hvad jeg har brug for (det er næppe ret meget) og for helt at lægge shopping som underholdning bag mig. Endnu en gang tak for inspiration 🙂

    • Reply
      Jane
      29. januar 2018 at 16:29

      Tak for dine søde ord 🙂 Det er sjovt med købestop, man kan blive helt afhængig af den ro det giver i livet 🙂 God aften 🙂

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.