DIY Købestop

NEW IN og om at lave fejl, købestop og at være på rejsefod

foto11111111Her helt sidst i uld-sæsonen blev garderoben udvidet med en T-shirt Sweater. Den er perfekt til tiden mellem vinter og varmt forår, hvor uld stadig er et hit, men hvor en langærmet sweater er for varm at have på. T-shirt Sweateren er strikket i en tråd højlandsuld og en tråd silke-mohair fra garnudsalg.dk og er strikket kun i garn fra lageret.foto222 Siden januar har jeg ikke behøvet at købe nyt garn, selvom jeg stadig strikker lige så meget som jeg plejer. Det siger selvfølgelig lidt om lagerets størrelse, men også om, at jeg har planlagt mine projekter efter det garn jeg rent faktisk har, og ikke det jeg drømmer om at have. Jeg ved godt, at jeg gentager mig selv, men det er virkelig rart at få brugt det jeg har før jeg går ud og køber nyt (i 2016). foto222Jeg startede strikkeprojektet med en klassisk strikkefejl. Da arbejdet skulle deles til krop og ærmer fik jeg placeret de to ærmer ved siden af hinanden, hvilket jeg først opdagede, da jeg havde strikket hele raglan-delen. Generelt er jeg tilhænger af at lade småfejl være i hjemmestrik, man må gerne se at det er hjemmelavet og småfejl lægger jeg aldrig selv mærke til alligevel. Men denne fejl kunne ikke ignoreres og jeg måtte strikke baglæns indtil jeg kunne sætte maskemarkørerne korrekt. Godt så!

Nu går turen mod Norge og skiferie med mine tre drenge. Mit købestop og projekt-gældfri, har aldrig handlet om at spare på alt, men at bruge pengene der hvor det giver mening. Og skiferie med masser af sjov i sneen, varm kakao og strikketid om aftenen giver så meget mening for mig 🙂

Relateret indhold

4 kommentarer

  • Besvar
    fossdal
    8. marts 2015 at 4:27

    Du har helt ret, det handler om at prioritere de penge man har. Håber i får en rigtig dejlig ferie.

  • Besvar
    Guro
    9. marts 2015 at 9:57

    Fin t-shirt i en deilig kvalitet 🙂

    Jeg blir så inspirert av å lese om prosjektet ditt! Jeg har selv startet opp med en slags shoppestopp – eller heller shopperestriksjoner -som jeg håper kan ende opp som en livsstil-endring. Etter å ha ryddet i klesskap og garnlager ser jeg jo at jeg har mer enn nok 🙂 Det utrolig fint å lese om hva du har fått til!

    Velkommen til Norge og kos dere på ferie!

    • Besvar
      projecthandmade2014
      18. marts 2015 at 19:06

      Mange tak. Vi havde en dejlig ferie i skønne Norge. Jeg glæder mig til at følge dit rejse mod en evt. livstilsændring, og jeg kan godt lide at du kalder det shoppe-restriktioner, det handler jo blot om omtanke ikke om et fuldstændig forbrugs-stop 🙂

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.