Købestop

Strikkeopskrift og om at strikke sit eget tøj

foto44444444Min største glæde ved selv at kunne strikke er, at jeg kan fylde skabet med strik efter mit eget hoved og i naturlige materialer. Og jeg mener fylde! Som det ses på billedet ovenfor, så er jeg slet ikke det mindste minimalistisk når det kommer til hjemmestrik.

Da jeg for nogle år siden begyndte at strikke til mig selv stod nemme, hurtige opskrifter øverst på ønskesedlen. Jeg var stadig på barsel med min store dreng, men han var ikke fan af at sove om dagen, så jeg husker det som om, at jeg havde forholdsvis begrænset strikketid. Og jeg strikkede stadig meget, meget langsomt.

Mit første sweater strikkede jeg nedefra og op, og da den endelig var færdig, og jeg kunne prøve den, var den blevet alt for stor. Den næste sweater endte på mirakuløs vis med at passe perfekt, men jeg havde strikket den i superwash garn og den er nu lagt i skammekrogen. Ubehandlet uld vil altid være vejen frem for mig.

Spol frem til sommeren 2012, hvor det endelig lykkedes mig at ramme perfekt både med hensyn til pasform og materialer, og frembragte min røde Redy sweater aka “den perfekte sweater”. Den er efterhånden slidt op, men satte en helt ny standard for kommende projekter.

Fællesnævneren for mine strikkeprojekter er min manglende evne til at følge en opskrift. Jeg ændrer altid enten fremgangsmåde, antal masker, antal indtagninger/udtagninger osv. Derfra og til at skrive egne opskrifter er der ikke langt.

Filosofien bag de opskrifter jeg strikker ud fra og nogle gange skriver ned efterfølgende er:

  • Enkelthed. Både selve strikkeprocessen og designet skal være enkelt.
  • Anvendelighed. Jeg vil hellere bruge min tid på at strikke den perfekte basis cardigan i det lækreste garn i verden, end at strikke finurlige, men knap så anvendelige projekter. (Ja, jeg er kedelig).

foto66666666Min første rigtige opskrift følger begge principper. Den er strikket oppefra og ned, så man kan prøve undervejs, selv en nybegynder kan være med og resultatet er en enkel sweater, som passer ind i de flestes garderobe. Opskriften sælges på min ravelry side: www.ravelry.com/designers/jane-2.

Nu vil jeg gøre klar til at holde fødselsdag for 20 (!) børnehavebørn imorgen. Vi fjerner de fleste møbler fra stuen og lægger en voksdug på gulvet, og så er vi klar. Endnu en fordel ved at leve minimalistisk er, at vi ikke har en masse nips at bekymre os over. Men mon ikke der bliver en anelse larm og støj 🙂

Relateret indhold

6 kommentarer

  • Besvar
    Ditte Olsen
    2. marts 2015 at 22:00

    Skøn skøn trøje. Er da bestemt en, der skal kigges nærmere på.
    God fornøjelse med børnefødselsdagen, er sikker på det bliver en succes.

    Mange hilsner
    Ditte

    • Besvar
      projecthandmade2014
      4. marts 2015 at 20:36

      Mange tak Ditte. Og ja, det blev en kæmpe succes, huset blev invaderet af 18 søde sjove artige (!) børnehavebørn. Skønt.

  • Besvar
    Mette M
    3. marts 2015 at 20:19

    Fantastisk at du har lavet opskriften til din skønne bluse – jeg er strikke nybegynder og vil rigtig gerne igang med sådan en til mig selv 🙂 Tak 🙂

  • Besvar
    Anne
    4. marts 2015 at 19:10

    Er opskriften på dansk?

  • Skriv en kommentar