Købestop Minimalisme

Redesign og om at give slip

foto0Et skab fyldt med lækre uldsweatre hjælper ikke, når de første forårsagtige solstråler begynder at kigge ind af de snavsede ruder. Det kræver lidt lettere og lysere tøj, men med et igangværende købestop kræver det også lidt kreativitet at udvide garderoben. Men første etape af forårstøjet kom næsten helt af sig selv. En enkelt runde i mine yndlings genbrugsbutikker skaffede lidt “nyt” tøj til redesign og en fin skjorte fra min kærestes side af skabet (som han aldrig har gået med) måtte “lade livet”.

Blondetoppen ovenfor er lavet af en meget kort kjole, som jeg har forkortet til top-længde. Den lyseblå skjorte klippede jeg til efter mit standard kort-ærmet-bluse-mønster. Derefter manglede der kun en syning i hver side og så var den klar til brug.

foto000000

Den mørkeblå top ovenfor er lavet af en nederdel. Her har jeg brugt min top-uden-ærmer-mønster og givet den kantbånd i ærmegabet og halsen. Kantbåndet havde jeg allerede liggende i sykassen, så ingen nyindkøb der.

Blondekjolen kostede 80 kroner, men den mørkeblå nederdel var gratis fordi den havde en plet (som jeg blot klippede udenom) og skjorten huggede jeg fra min kæreste. Så de tre nye toppe har kostet i alt 80 kroner. Der kan selv det billigste bras fra H&M ikke være med prismæssigt. Jeg er vild med hvordan købestoppet tvinger mig til at være kreativ med det jeg har, og konklusionen er stadigvæk, at jeg ikke mangler noget.

I forhold til hvad jeg skrev i mit sidste indlæg om at give slip på tingene, så øver jeg mit stadig. Men i sidste uge sendte jeg et par jeans og en hjemmesyet top videre til min søde søster. Nu bliver begge dele brugt en masse af hende, og fylder ikke op i mit skab mere. Det skal jeg prøve at huske.

Relateret indhold

5 kommentarer

  • Besvar
    Anne
    1. marts 2015 at 10:43

    Elsker den blonde overdel <3 Skøn skøn farve. Bliver da perfekt til foråret!

    Bedste hilsner
    Anne

  • Besvar
    fossdal
    1. marts 2015 at 18:24

    Fine nye toppe du har fået lavet.

    Er meget inspireret af det seje projekt du har gang i. Så jeg har selv været igang med symaskinen. Må lige få lavet et indlæg på min blog, en af dagene.

    Tak for inspiration.

  • Besvar
    Blogger Envy – eller bare seje indlæg som jeg er fan af | BedreMode.nu
    6. marts 2015 at 10:57

    […] Redesign og om at give slip – fra Project Handmade – Fordi det er godt at blive mindet om at man kan få meget ud af lidt. […]

  • Skriv en kommentar