-
Redesign og om at give slip
Et skab fyldt med lækre uldsweatre hjælper ikke, når de første forårsagtige solstråler begynder at kigge ind af de snavsede ruder. Det kræver lidt lettere og lysere tøj, men med et igangværende købestop kræver det også lidt kreativitet at udvide garderoben. Men første etape af forårstøjet kom næsten helt af sig selv. En enkelt runde i mine yndlings genbrugsbutikker skaffede lidt “nyt” tøj til redesign og en fin skjorte fra min kærestes side af skabet (som han aldrig har gået med) måtte “lade livet”.Blondetoppen ovenfor er lavet af en meget kort kjole, som jeg har forkortet til top-længde. Den lyseblå skjorte klippede jeg til efter mit standard kort-ærmet-bluse-mønster. Derefter manglede der kun en syning i hver side og så var den klar til brug.
Den mørkeblå top ovenfor er lavet af en nederdel. Her har jeg brugt min top-uden-ærmer-mønster og givet den kantbånd i ærmegabet og halsen. Kantbåndet havde jeg allerede liggende i sykassen, så ingen nyindkøb der.
Blondekjolen kostede 80 kroner, men den mørkeblå nederdel var gratis fordi den havde en plet (som jeg blot klippede udenom) og skjorten huggede jeg fra min kæreste. Så de tre nye toppe har kostet i alt 80 kroner. Der kan selv det billigste bras fra H&M ikke være med prismæssigt. Jeg er vild med hvordan købestoppet tvinger mig til at være kreativ med det jeg har, og konklusionen er stadigvæk, at jeg ikke mangler noget.
I forhold til hvad jeg skrev i mit sidste indlæg om at give slip på tingene, så øver jeg mit stadig. Men i sidste uge sendte jeg et par jeans og en hjemmesyet top videre til min søde søster. Nu bliver begge dele brugt en masse af hende, og fylder ikke op i mit skab mere. Det skal jeg prøve at huske.
-
Bænkevarmerne #2
Som jeg har skrevet om før, blandt andet her:www.projecthandmade2014.wordpress.com/2014/10/07/redesign-af-baenkevarmere/
og her:
www. projecthandmade2014.wordpress.com/2014/11/15/baenkevarmerne-1/
… har jeg haft som mål at få redesignet nogle af de hjemmelavede ting i mit skab der var endt som bænkevarmere og ikke blev brugt. Jeg er nu endelig blevet færdig med de sidste.
Denne mørke top er syet i tyk jersey, og var oprindeligt en kjole som egentlig var rigtig fin, men da jeg ikke går så meget i kjoler har jeg forkortet den og bruger den nu mindst en gang om ugen.
Denne lilla sweater var en kjole der gik til midt på låret. Jeg elsker farven, men igen løb jeg ind i samme problem, og nu har forhåbelig nu lært min lektie: Når jeg nu ikke går så meget i kjole, så er det lidt fjollet at strikke en på PIND 3. Godt så!Anyway, nu er den sweaterlængde og bliver endelig brugt.
Sidste stykke tøj i redesign-bunken var en prikket nederdel som jeg har købt i en genbrugsbiks. Den er mange numre for stor, og jeg har ikke kunne gennemskue, hvordan jeg får den gjort brugbar for mig. Så nu ligger den i pausebunken, og hvis den stadig ligger der til næste sæson-oprydning af klædeskabet, så ryger den videre til nogen andre der kan bruge det.
I min proces med at rydde op og rydde ud, kæmper jeg stadig med at sende ting videre som jeg måske engang får brug for. Alle hvad-nu-hvis-tingene. Fx legetøj til de babyer som vi jo ikke skal have flere af, eller tøj som jeg gemmer til lillebror, men som jeg ikke engang fik brugt til storebror. Så jeg prøver at minde mig selv om at sende tingene videre ud i verden, hvor de kan være til gavn for andre og ikke fylde op her hos os. Er der andre der kender det problem? Har I så nogle gode råd til hvordan det kan lykkes?
-
Genbrugsfund og ærmestrik
Forleden dag var jeg forbi min lokale genbrugsbikse i frokostpausen og fandt tre fine ting. Det vil sige, at jeg fandt mange flere fine ting, men disse tre kunne jeg stå inde for at købe, fordi jeg er sikker på at jeg rent faktisk får dem brugt. Selvom mit købestop i år tillader genbrugskøb, så skal de stadig holdes på et fornuftigt niveau, ellers er overforbruget bare blevet skubbet dertil. Pointen er jo stadig at holde klædeskabet fri for rod og fyld.Den lyse blondesag er en kjole, som er lige en tand for kort til mig og skal lægges op så jeg kan bruge den som en top. I midten ligger en nederdel med en fuldstændig håbløs pasform, men den skal sys om til en top. Og den nederste er en kimino som skal bruges til fastelavn. Jeg har længe ledt efter noget lignende, men de andre jeg har fundet været for dyre i forhold til blot at være fastelavnstøj.
Samlet pris for alle tre ting er 160 kroner. Nu skal symaskinen bare støves af, så er der “nyt” tøj i skabet.
Men først skal sidste ærme af mit nuværende strikkeprojekt gøres færdig. Jeg strikker striber (nok ikke den store overraskelse) og i 50/50 uld og cashmere, så den skal bare være færdig NU. Men det er som om, at ærme nummer to er dobbelt så strengt at komme igennem som det første – der mangler lidt en copy/paste knap på strikkepindene. Men det er fredag, jeg har rødvin og nye afsnit af BigBangTheory, så mon ikke ærmet strikker sig selv 🙂
God fredag derude.
-
“At få tingene gjort”
Når én af mine nytårsforsæt er noget så abstrakt, som at “få tingene gjort”, kan det godt være en fordel at konkretisere det lidt. Jeg tror, at grunden til at mange nytårsforsæt bliver ved tanken er, at de ikke er operative. Hvis nu jeg ønsker at tabe fem kg kan det virke uoverskueligt, men ønsket kan gøres operativt ved, at forsættet istedet går ud på at stoppe med at spise sukker eller løbe to gange om ugen.Med at “få tingene gjort” mener jeg helt konkret, at jeg vil have aflivet min TODO-liste, hvor mange punkter efterhånden har stået så længe, at de er groet fast og selv min underbevisthed har forstået det skjulte budskab og opgivet tanken om at få dem gjort.
Jeg har derfor sat mig ned og lavet en (laaaang) liste over alle mine uafklarede projekter pr. dags dato. Nogle er helt nye, som for eksempel at sy sengetøj til en lille ny verdensborger (han blev født i nat) og andre, som at aflevere en babyautostol tilbage efter lån (“babyen” er nu 2½ år), har længe naget min samvittighed.
For at gøre TODO-liste-aflivningen nemmere, har jeg besluttet mig for, at jeg skal aflive ét punkt, efter eget valg, hver dag (også gerne flere, hvis ånden kommer over mig). Der er to strategier jeg kan følge: 1) Gøre de nemmeste eller sjoveste ting først. 2) Gøre de sværeste eller kedeligste ting først. Jeg tror, realistisk set, at jeg kommer til at starte med de nemme og efterhånden, som listen bliver kortere vil jeg blive tvunget til at takle de lidt sværere ting, herunder en tur til tandlægen (suk).
Der bliver ikke noget pause fra strikning imens denne proces kører, som jeg forsøgte her: www.projecthandmade2014.wordpress.com/2014/12/22/overspringsstrikning/
Jeg lærte af mit sidste forsøg, at hvis jeg prøver at nå for meget på for kort tid, så kører jeg sur i projektet. Så denne gang må jeg strikke som jeg plejer, blot først når jeg har aflivet dagens TODO-punkt. Så er jeg også meget nemmere at være i nærheden af for resten af familien. KnittingIsMyMeditation 🙂