Købestop,  Minimalisme

Shoppelisten 2015 og noget om at dele

foto4444Jeg har shoppet. Blot 10 dage inde i det nye år, med proklameret opstrammet købestop for 2015, skal jeg allerede skrive første shoppeindlæg. Men der er tale om forventede og tiltrængte køb, så jeg forventer ikke at det skaber en trend for årets gang.

Shoppeliste 2015:

  • Habitjakke (erstatningskøb)
  • 2 par strømpebukser (basis)
  • 4 par strømper (basis)
  • Vinterstøvler (erstatningskøb)

Habitjakken er købt som (endnu) en erstatning for dem jeg smed ud sidste år pga. slid. Jeg købte en ny sidste år, hvilket viste sig ikke at være nok, så derfor denne tilføjelse.

Vinterstøvlerne er en erstatning for dem, der “druknede” i skybruddet sidste efterår og de skulle købes i vores juleferie, så jeg var sikker på at få det gjort inden vores skiferie 🙂

Ingen af mine køb er gjort på januar-udsalg. Min holdning er, at når jeg køber så lidt som jeg gør, så er det vigtigste for mig, at jeg finder den rigtige kvalitet og pasform og prisen er derfor mindre vigtig.

I 2010 købte jeg en silkekjole til min (nu) store søns barnedåb. Siden da har jeg brugt den virkelig meget, både til fester og på arbejde. Og både som kjole og som en bluse, stukket ned i en nederdel. Til nytårsfesten i år lånte min søde lillesøster samme kjole, og så (naturligvis) helt fantastisk ud i den. For hende var den et helt nyt indslag i hendes normale garderobe, den rykkede hendes grænse for hvad hun normalt køber, og det kostede hende nøjagtigt nul kroner.

Det fik mig til at tænke på, at næste gang jeg skal til en større fest vil jeg prøve at spørge rundt blandt veninder om de har et outfit jeg kan låne og jeg vil tilbyde min veninder den samme mulighed. Hvis vi deles om “udgifterne” til festtøjet på den måde, kan vi alle købe færre ting, og dermed få råd til en endnu bedre kvalitet.

Blot en tanke på sådan en rar lørdag aften, hvor strikketøjet og et glas rødvin kalder på mig. God aften derude.

6 kommentarer

  • Onlie-Johanne

    Det er en knald god ide.
    Jeg har sat mig for at gennem prøve alle bytte/låne koncepterne der findes lige nu, men det er jo meget lettere hvis man kan bytte med et familie medlem/ veninde som man har nogenlunde samme stil og størrelse med. Det kan sikkert også føles mere trygt.

    • projecthandmade2014

      Det lyder også spændende Johanne:) hvad er din erfaring indtil videre? Og enig, det kræver helt klart at man er ca samme størrelse og har lidt samme smag, men det gode er også at man kan blive tvunget lidt ud af sin comfort zone og der er garanteret ganske sundt:)

  • Astrid

    Det er en rigtig god idé med at dele noget af garderoben, altså med folk man ved passer på tøjet osv. Ja og så at man passer tøj sammen. Her er min længde og de ekstra kilo (satans) lidt i vejen for tiden. Kiloene skal der nok komme bugt med, men højden, den beholder jeg nogle år endnu tænker jeg. ;o)

    Jeg kan rigtig godt lide dine tanker om hvad man så må købe og i sær mht fodtøj er jeg også lidt nødt til at se bort fra prisen. Sådan stort set. Både fordi jeg går efter meget langtidsholdbare sager OG fordi jeg bruger str 41/42…

  • Trine Lykke

    Det der med at låne er VIRKELIG en god ide.
    Det vil jeg helt sikkert tænke mere over 🙂

    Tak for input, og tillykke med både nye støvler og habitjakke, det må være en ret vild følelse af “nyt” med tanke på hvor lidt du køber.

    • projecthandmade2014

      Mange tak og ja, det er så dejligt når ikkebrugbareting i garderoben bliver skiftet ud. Det gør virkelig en mærkbar forskel i hverdagen at alt tøjet i skabet fungerer, når der nu ikke er så meget…!

Skriv et svar til projecthandmade2014 Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.