Jeg har shoppet. Blot 10 dage inde i det nye år, med proklameret opstrammet købestop for 2015, skal jeg allerede skrive første shoppeindlæg. Men der er tale om forventede og tiltrængte køb, så jeg forventer ikke at det skaber en trend for årets gang.

Shoppeliste 2015:

• Habitjakke (erstatningskøb)
• 2 par strømpebukser (basis)
• 4 par strømper (basis)
• Vinterstøvler (erstatningskøb)

Habitjakken er købt som (endnu) en erstatning for dem jeg smed ud sidste år pga. slid. Jeg købte en ny sidste år, hvilket viste sig ikke at være nok, så derfor denne tilføjelse.

Vinterstøvlerne er en erstatning for dem, der “druknede” i skybruddet sidste efterår og de skulle købes i vores juleferie, så jeg var sikker på at få det gjort inden vores skiferie 🙂

Ingen af mine køb er gjort på januar-udsalg. Min holdning er, at når jeg køber så lidt som jeg gør, så er det vigtigste for mig, at jeg finder den rigtige kvalitet og pasform og prisen er derfor mindre vigtig.

I 2010 købte jeg en silkekjole til min (nu) store søns barnedåb. Siden da har jeg brugt den virkelig meget, både til fester og på arbejde. Og både som kjole og som en bluse, stukket ned i en nederdel. Til nytårsfesten i år lånte min søde lillesøster samme kjole, og så (naturligvis) helt fantastisk ud i den. For hende var den et helt nyt indslag i hendes normale garderobe, den rykkede hendes grænse for hvad hun normalt køber, og det kostede hende nøjagtigt nul kroner.

Det fik mig til at tænke på, at næste gang jeg skal til en større fest vil jeg prøve at spørge rundt blandt veninder om de har et outfit jeg kan låne og jeg vil tilbyde min veninder den samme mulighed. Hvis vi deles om “udgifterne” til festtøjet på den måde, kan vi alle købe færre ting, og dermed få råd til en endnu bedre kvalitet.

Blot en tanke på sådan en rar lørdag aften, hvor strikketøjet og et glas rødvin kalder på mig. God aften derude.

I starten af 2014 gjorde jeg mig nogle tanker om, hvad jeg gerne ville have, at året bragte. Jeg skrev nogle stikord ned, for at holde mine tanker fast.

1. Nul-forbrug (ikke verdens mest ordrette begreb, men nu engang det der faldt mig ind). Garderoben skal skæres ind til benet. Ryd ud, giv væk og sælg. Alt nyt tøj skal laves af mig selv. Det er tilladt at erstatte basistøj.
2. Madplaner hver eneste uge. Minimalt madspild.
3. Brug pengene rigtigt. Brug flere penge på det, der gør familien gladere, og slet intet på det, der ikke gør en forskel for os.
4. Sukkerstop. Det er ikke godt for dig. Bare stop.
5. Løb hver anden dag. Kom af med topmaven.

Generelt synes jeg selv, at jeg er kommet godt i mål med mine planer for 2014. Jeg har holdt mit modificerede købestop hele året, og har startet blog og instagram-profil for at dele mine kreative udfoldelser og for at holde mig selv fast på mit projekt. Og som en positiv bivirkning har jeg betalt over 50.000 ekstra af på mit SU-lån med penge jeg (formodentlig) har sparet på tøj.

Jeg har lavet madplaner, der dækkede næsten hver eneste dag, så der har ikke været mange ups-vi-har-glemt-at-forholde-os-til-aftensmad-ture til pizzamanden. Og jeg har stort set undgået at smide mad ud. Rester er kommet i fryseren og er indgået i aftensmaden en anden dag. De sparede penge er gået til fredags-sushi til stor glæde for hele familien, og så har vi omlagt til ca. 60 procent økologisk mad, uden at det er blevet dyrere end før madplanerne var en del af hverdagen.

Vi har også arbejdet med prioriteringen af vores forbrug. Vi vælger fx at holde skiferie, da vi rigtigt gerne vil give drengene mulighed for at lære at stå på ski tidligt, men holder “bare” sommerferie i dejlige Danmark, så længe drengene er små.

Jeg har holdt mit sukkerstop det meste af året. I sommerferien faldt jeg i, og spiste masser af is med drengene, hvilket førte til mavekneb, ”gravid”-mave og et sukkerforbrug, der eskalerede indtil jeg bogstaveligt talt var lige ved at brække mig. Det var åbenbart det der skulle til, for siden midten af oktober har jeg ikke rørt sukker og dette omfatter også jul og nytår, så jeg fornemmer en mere blivende tendens denne gang.

MEN det sidste punkt har jeg ikke kunne overholde. Jeg har løbet mere end normalt i 2014, men slet ikke tæt på hver anden dag. Punktum.

I disse første dage af 2015 er jeg ved at lægge sidste hånd på mine stikord for det kommende år. Jeg kan virkelig anbefale at ”tænke på papir”, det gør dine ønsker mere håndgribelige og dermed også nemmere at få til at ske 🙂

Som jeg tidligere har skrevet, så har jeg gjort mig lidt tanker om hvordan jeg skal køre mit købestop videre i 2015. Allerede i løbet af 2014 bestemte jeg mig for at fortsætte købestoppet, blot med lidt ændrede regler. Så i 2015 er det planen, at alt nyt tøj i min garderobe skal laves af stof og garn fra mit (alt for store lager) eller være genbrug. Igen i år har jeg undtaget køb af basistøj, undertøj, strømper osv. og enkelte erstatningskøb, hvor jeg ikke (med et fornuftigt resultat) selv kan sy tøjet fx jeans og habitjakker. Jeg lever med samme begrænsede mængde tid som alle andre, og hvis jeg selv skulle frembringe jeans i en kvalitet som jeg ville gå med, så skulle jeg droppe mit job for at have tid nok og det virker en anelse voldsomt 🙂

Ved at udvide købestoppet til at gælde stof og garn vil jeg tvinge mig selv til at få brugt en større del af det jeg allerede har liggende, og ikke blot købe nyt, når jeg får nye ideer. En anden årsag til opstramningen af reglerne er, at mit købestop i 2014 ikke har været “svært nok”. Det var min tanke med købestoppet, at jeg gerne ville gøre med ud af at redesigne det tøj jeg allerede har liggende, men det er jeg næsten ikke nået til, fordi jeg købte nyt stof i stedet. Tredje og sidste grund til de nye regler er, at jeg har sat mig i hovedet at få betalt mit SU-lån af før september i år. Derved kan jeg, blot en uges tid, nå at være gældfri før vi så skal betale købesummen for det hus vi har købt, og dermed kan se frem til at skylde nogen penge de næste 20-30 år.

Ingen regler uden undtagelser (naturligvis) og til min fødselsdag må jeg ønske mig stof og garn, eller penge til samme, og hvis jeg kan sælge/bytte mig til nye materialer er det også acceptabelt.

Der er også masser af miljømæssige grunde til at bruge de materialer som allerede er “sat i verden”. Men jeg har nok mere fokus på de mere nære konsekvenser af købestoppet for mig selv. Jeg bruger færre penge og meget mindre tid på tænke på min garderobe, når jeg holder fast i mit købestop, og det i sig selv er grund nok for mig. Det miljømæssige er dog en meget kærkommen bivirkning.

Nu mangler jeg blot at finde ud af, hvordan jeg ændrer navnet på bloggen, men der går alligevel ofte nogle måneder, før man skriver det nye årstal rigtigt, så jeg har lidt tid at løbe på 🙂