DIY Hjemmesyet tøj Købestop Syning

DIY på nem sommertop

foto (6)

Denne top er blevet min absolutte favorit denne sommer. Den er nem at sætte sammen med alle mine ensfarvede nederdele, med shorts og med jeans (ikke at vejret har været til jeans). Den er syet i en let bomulds kvalitet og har også været tålelig på de varmeste dage.

Til toppen har jeg brugt 70 cm stof af 140 cm bredde. Jeg har klippet stoffet af efter min yndlingstop uden ærmer. Den skal sidde løst, så jeg bruger samme form foran og bagpå. Nedenfor ses det afklippede stof.

foto (8)

Herefter syr jeg de to stykker stof sammen, ret mod ret, ved at starte med de to skulderstykker og bagefter sy de to sider sammen. Husk at zigzagget stoffet også, hvis du bruger bomuld.

foto (9)

Herefter syr jeg et kantebånd på i ærmeåbningerne og i halsen. Husk at sy med retsiden opad, så du kan se om du rammer lige ved inderkanten af båndet ellers bliver det ikke pænt, når du bukker stoffet indad om lidt.

foto (10)

Kantebåndet bukkes indad og syes endnu engang, så man ikke kan se båndet fra retsiden. Du kan med fordel bruge en tråd der matcher stoffet bedre end jeg har gjort på denne top (jeg var for doven til at skifte tråd), eller du kan bruge en tråd der skiller sig ud for at give en ekstra effekt.

 foto (11)

Til sidst bukker du den nederste kant rundt to gange indad mod vrangsiden og syer hele vejen rundt. Og færdig 🙂

 

 

Relateret indhold

2 kommentarer

  • Besvar
    Astrid/Die HausFrau
    3. august 2014 at 7:01

    Du får det altid til at lyde så legende let at sy tøj. 🙂 Det er super skønt. – Og så ser det hele jo også bragende godt ud på dig!

    • Besvar
      janeischanginghabits
      3. august 2014 at 8:05

      Tak søde Astrid! Det er også forholdsvist nemt når man bruger freestylemetoden:) og jeg har fordelen ved at vælge billeder og dermed vælge de bedste ud!

    Skriv en kommentar