DIY

DIY – Nem blondetop syet på under 60 minutter

foto (20)

Først skal du tegne et mønster af fra din yndlings t-shirt eller top. Det gøres ved at lægge blusen sammen på langs, lægge den på bagepapir og klippe forsigtigt langs blusen.

Så skal du bruge et stykke blondestof som er mindst 140 cm bredt, længden varierer efter din størrelse. Jeg er medium og 175 cm og bruger et stykke som er 70 cm langt.

foto (17)

Du lægger stoffet sammen to gange og lægger dit mønsterstykke på stoffet som vist på billedet ovenfor. Sørg for at midten af dit mønsterpapir lægges mod det foldede sted, ellers ender du med at have to stykker der er klippet midt over.

Klip nu langs mønsterstykket, 1 cm fra papirkanten. Husk at lægge noget tungt på papiret, så det ikke rykker sig når du klipper.

Nu har du to stykker stof, det er for og bagstykket, som nu skal sys sammen.

foto (22)

Du starter med at sy de to stykker stof sammen langs skulderkanten, som på billedet ovenfor. Husk at lægge de to stykker sammen således at du har ret mod ret. Det betyder, at ydersiderne af stoffet skal ligge mod hinanden på de to stykker.

foto (19)

Bagefter laver du en kant ved ærmeåbningen. Du skal bukke stoffet rundt to gange og så sy langs med kanten som på billedet ovenfor. Husk at den grimme side af kanten skal vende ind mod indersiden af blusen.

Nu syer du begge sider af blusen sammen. Du skal starte fra kanten lige under ærmeåbningen og sy hele vejen ned til den nederste kant på blusen i een lang syning.

Nu mangler du bare at bukke halskanten 1 cm ind mod indersiden af blusen og sy hele vejen rundt. Og at lægge underkanten af toppen op, og så bukke den 1 cm ind mod indersiden af blusen og sy hele vejen rundt. Og slut 🙂

0 kommentarer

  • Ingrid

    Har jeg fået skrevet tillykke med din nye blog? Det er virkeligt fint, og hvor er det nogle gode DIY du laver. Jeg skal nok forsøge mig, når jeg engang får symaskinen til at virke;-) kh. Ingrid

    • janeischanginghabits

      Tusind tak søde Ingrid. Jeg håber, at du finder symaskinen frem når I er hjemme igen, og at den på mirakuløs vis har tænkt sig at begynde at virke. Tænk på alle de søde lette sommerbukser du kan lave til pigerne:)

  • Astrid/Die HausFrau

    Er det virkelig så let at kopiere yndlings t-shirten/toppen? Vildt nok… Har du et godt tip til at sy i stræk? Jeg vil nemlig rigtig gerne kunne kopiere nogle af de tætsiddende toppe jeg har og de skal jo helst være i lidt stræk…

    • janeischanginghabits

      Tjah, det er jo ret nemt, men man skal nok tage i betragtning at hvis man har en stor barm kommer man nok ikke udenom noget mere mønstertilretning. Jeg synes ikke at det er så anderledes at sy i strækstof, man skal nok bare sørge for ikke at trække i stoffet undervejs. Glæder mig til at se hvad du finder på:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.